Grotesk klimafarce, skyllet ned med rigeligt rose

“En sommerdag i Oktober” sætter direkte spot på klima-generationskløften. Med stor humor og absurde scenarier, inden blodet flyder og altid flyder med det”.

I et moden Barbie-univers, hvor Life in plastic, it’s fantastic, præsenteres vi for en dybt dystopisk klimafarce, der vrider det groteske, samt galskaben, ud af det højaktuelle emne.

Teater V har en fast tradition med, hvert andet år, at skabe manuskriptkonkurrencen, Dramatisk Debut. Tilbage i januar vandt, Nicolaj Dissing Schledermann prisen for forestillingen “En Sommerdag i Oktober”. Udover en check på 100.000 kr. vandt han også denne opsætning.

Forestillingen har spillet på teatrets hjemmebane i Valby. Out & Abouts anmelder har set forestillingen til den Jyske premiere på Teater Katapult i Aarhus.

Alt går amok

Vi møder et midaldrende forældrepar, Britta og John. De har solgt huset, og med ekstra bonus fra jobbet, er der blevet købt en kolonihave. Alt er rettet til. Det danske naturlige græs er skiftet ud med New Zealandsk, da det har en renere og lysere grøn farve. Fuglefløjtene kommer fra naboens opsatte højtalere, velkomponereret af samme. De rigtige fugle bliver slået ihjel, for deres toner passer ikke ind, de forstyrrer. Blomsterne er af plastik, lig alt andet, og i midten af det hele er en lille dam, fyldt med svovlsyre. Rundt om, blandt, og i flæng, lever muteret dyr, i hungrende sult, og blodrus. Egen, kronhjorte og pindsvin der går amok. Klimakrisen tænkes der ikke på, for som de for eksempel siger ” Hvis skove ikke skulle brænde, var de nok ikke lavet af træ ”.

Det er en solrig og varm efterårsdag i oktober. Både her og ude i verden, har årstiderne rykket sig, og skiftet karakter.

Datteren Ida kommer på besøg hos sine forældre. Et besøg, der udvikler sig til lidt af et mareridt for Ida. Der er store generationskløfter. Ida er klimaaktivist og går i genbrug. En T-shirt med skriften: “May the forest be with you”.

Forældrene er børnebørnshungrende, storforbrugere, der mest af alt er bekymrede for om Ida nu også er gået hen og er blevet lesbisk. For alle unge mennesker går jo igennem en lesbisk fase, har de hørt, også drengene. Og det ville jo være skidt, for de vil så gerne have et barnebarn, men det kræver jo sæd.

Facaden skal holdes. Men maskerne falder. Specielt morgen mister besindelsen. Og inden vi har set os om, befinder vi os midt i en horrorfuld tragedie.

Det hele bliver skyllet ned, med rigelige mængder af rose.

Karikeret kuk kuk

Der er valgt en direkte og karikeret iscenesættelse og spillestil. Det understreger galskaben, og skaber undervejs groteske scener, der giver særdeles gode grin.

De rammer plet med deres karikatur. Specielt Camilla Bendix, som moderen, der trisser neurotisk og alkoholiseret rund, levere en god figur. Hun formår at time sine ord og bevægelser, så humoren sikkert opstår og sprudler. Men også senere står i skærende kontrast, når nedsmeltningen sker. Det er en fornøjelse at følge hendes karakterarbejde.

Pelle Koppel følger trop, også han holder tegneserieuniverset, i sin stil, og få sneget en god portion lunefuldhed ind. Som en krydsning imellem en aldrende Ken, og den klassiske, så ofte karikeret, golfspillende Hellerup snob.

De to skuespillere supplere hinanden vel.

Mathilde Lundberg, giver som datteren, det medmenneskelige, og en naturlighed til forestillingen, skønt de fortællinger hun skal levere, er alt andet end det. Det er syrede syn hun får øje på undervejs.

Happy Halloween

Det er en forestilling med tydelige budskaber. Der er noget på spil for/ hos dramatikeren, Nicolaj Dissing Schledermann, der overordnet levere en stærk debut. Man mærker det.

Pelle Koppel, som instruktør, får det allerbedste ud af teksten. Han holder også den helt rette balance i alt det gakkede.

Næsten, for det hele ender som en ren splatterfortælling, og skønt det egentligt ligger i fin tråd, med klimakrisens konstante stigning. At alting bliver vildere og mere grotesk . Ja, så kammer det en smule over, og pointerne rykkes bagud. Thriller og blod er fantastisk. Men ikke uden grund. Skønt halloween står for døren, så bliver det alt for syret, bare fordi, og så mister man dybden.

Er det en forestilling vi bliver meget klogere af, og som giver os større forståelse, i forhold til emnet: Nej, ikke direkte. Men, den udstillinger og påpeger kløfterne, det uoverskuelige og hele skrækscenariet i udviklingen og problematikken. Og på sin egen måde, kræver og forlanger den eftertanke.

Hvordan kan vi tale om uenighederne uden at gå i flæsket på hinanden? Hvordan søger vi for at klimakrisen og debatten herom, ikke skaber et for stort fragmenteret samfund. Kan vi finde en balance i de mange dagsordener, og stadig handle?

Det er oplagt at tage afsted som teenager-familie, sammen med bedsteforældrene, og efterfølgende tage en snak, samt debatten. Hvis ikke andet får i et godt grin, og det åbner altid op.

Men I skal skynde jer, for forestillingen spiller kun få dage i Aarhus.

Ved premieren i Aarhus, blev de to skuespillere: Camilla Bendix og Pelle Koppel hyldet med taler og reception, grundet begges 30 års scenejubilæum. Stort tillykke herfra.

Om forestillingen

“En sommerdag i oktober” – Teater V.

Gæstespil på Teater Katapult. Spiller til og med 11. oktober.

Få information og køb billetter her: https://katapult.dk/

Medvirkende: Camilla Bendix, Pelle Koppel og Mathilde Lundberg.

Tekst: Nicolaj Dissing Schledermann.

Instruktør: Pelle Koppel.