ANMELDELSER

Gensyn med gamle skolekammerater

Joanna Bolouri har med Weekendturen skrevet en sjov, opløftende og romantisk roman.

En single, en enke, en syg, en biseksuelle og en egocentreret person mødes i et sommerhus efter ti år hver for sig. En reunion, der skulle have været et møde, hvor alle stadig var de bedste venner. Så let går det ikke, og de må alle fem indse vigtige ting om deres liv og venskab.

 

Er du tredive plus så vil du kunne spejle dig i mindst en af kvinderne i denne fortælling. De fleste kender det at mødes med nogle gamle klassekammerater til en form for reunion. Det går ikke altid som man havde forestillet sig på forhånd. Det skulle have været en weekendtur, der samlede dem igen. Men i takt med at gamle hemmeligheder kommer frem i lyste dukker nye spændinger op.

Eks-veninder

At være veninder af ord er absolut ikke det samme som at være veninder i livets medgang og modgang. Det må de fem veninder sande, og de må finde ud af om de vil være veninder eller ej. Derfor rammer virkeligheden dem, og nogle har problemer med kæresten, sygdom eller troen på sig selv, og dermed kæmper de alle for at finde fodfæste i livet som 30+.

Dominerende kæreste

Den ene af veninderne, Becky, har kæresten med som er en dominerende karrierekvinde som på ingen måde er fortaler for Beckys tro på skæbnen. Kæresten har i lang tid stille og roligt ændret på Becky. Derfor er overraskelsen stor, da de begge møder op i sommerhuset. Beckys forhenværende veninder kan ikke genkende den mindste smule af hende, og de har meget svært ved at snuppe kærestens manipulation af Becky. Selvfølgelig giver det gnidninger, og Becky må tage stilling til, hvad der er mest værd, veninderne eller kæresten.

Feel good

Joanna Bolouri er forfatteren bag, og hun forstår sig på feel-good romaner. Hun har i denne bog formået at skrive om fem meget forskellige kvinder. Fem kvinder der forsøger at genoptage deres venskaber fra skoletiden.  En varm og humoristisk roman om venskabets styrke, kærlighedens faldgruber og de historier, vi fortæller os selv og hinanden. Går det godt når de samtidig har valgt at tage deres nye partnere med på turen ? Jeg følte ikke med alle fem kvinder, men jeg kunne spejle mig i mere end en af situationerne. Så hvis du har lyst til en god og gennemtænkt feel-good roman, så skal du helt sikkert give ‘Weekendturen’ en chance.

 

Info

“Weekendturen” af Joanna Bolouri ude på forlaget Palatium books.

289 sider

Forfatteren har udgivet fire romaner på dansk før denne.

Bogen findes som lydbog og e-bog