Frygten for aids – fortalt over tre generationer

Aidsfrygtens indflydelse på bøssers liv, fortalt over tre generationer af såvel bøsser som af stadier af sygdommen. Fra da hiv uvægerligt førte til dødsdommen aids, til sygdommen blev behandlingsbar, og til vor tid, hvor PrEP-behandling har sendt hiv hen på samme hylde som de øvrige sexsygdomme. Nogle ubehageligheder, vi ved eksisterer, men som vi ikke taler om som en overhængende risiko. Ligesom vi får en kur mod gonoré eller klamydia, tager vi medicin for at undgå at blive smittet med hiv eller for at leve med den.

Som antydet kører bogens handling i tre adskilte tidsforløb, som indbyrdes griber ind i hinanden, ved at hovedpersonernes tilværelser, gennem sexmøder, flettes ind i hinanden og ender i en slags dødsspiral. Ligesom bogens narrativ også er bygget nærmest cyklisk op, kastes bogens personer nærmest omkring i en centrifuge, hvor deres egne valg synes sekundære overfor det uafvendelige. Hvor fornuftige, de end søger at være, ender det alligevel med, at omstændighederne overtager styringen. Det er derfor også en bog, som kræver, at man holder tungen lige i munden for at holde de narrative spor grundigt adskilte. Personerne er jo til stede i flere spor og man skal virkelig køre et dobbelt bogholderi i sit hoved, for at skabe en art fortløbende fortælling.

En bog om hiv

Jeg skriver det i min indledning, og det har været skrevet i adskillige andre begejstrede anmeldelser, at dette er en bog om hiv. Om hvordan hiv heller ikke i dag, hvor PrEP og PEP osv. har gjort hiv diagnoser sjældne er ophørt med at påvirke bøssers liv.

Min opfattelse er imidlertid, at den, i ligeså høj grad eller højere, er en bog om, hvordan den manglende selvfølelse og usikre forankring mange af os er trådt ind på homoscenen med, fordi vi er kommet fra en (selv-) undertrykkende barndom og ungdom, er medvirkende til at få os til at foretage dårlige og selvdestruktive valg.

Det bliver så afgørende for os at finde en plads og en accept i vores nye (postulerede) miljø, at vi er parat til at indgå alskens personlige kompromiser med vores fornuft og moral for ikke at blive afvist. Det har været medvirkende til at få nogle til at acceptere usikker sex i tider, hvor der ikke var udveje, dersom man blev hivsmittet, og det får nogle i dag til at sige ja til sex på (alt for mange) stoffer og med deraf øget risiko for overgreb, fordi alternativet er, at man bliver valgt fra eller ikke inviteret igen. Til gengæld for ”fællesskabet” betaler man med sin krop og ret til at sige fra. På den måde kan bogen også læses som en advarsel om, at den næste bombe under LGBTQIA+ miljøet, som truer med at være lige så altomsiggribende i sin destruktivitet som hiv og aids, kan være Chemsex.

Hvad står aids for?

”Alle idioter dummer sig” er en reference til den skolegårdsvittighed, som alle vi, som voksede op i 1980erne hørte, var svaret på spørgsmålet: Hvad står aids for? Nu kan man stille spørgsmålstegn ved, om det handler om dumhed, eller om den postulerede dumhed snarere er homofobiens konsekvens.

Udover med det narrative forløb, udforsker bogen også rammerne for, hvordan man ellers sætter litteratur op på lige linjer med ens font og samme margener. Således ikke her, hvor ord, der fylder i personerne, fylder på siden, hvor en G-rus er smurt ud over adskillige siders mørke og kaos og hvor skævheden, queerheden bliver ét med teksten. Der leges også med tegnsætningen, som sommetider anvendes modsat, end hvad vi som læsere er kodet til. Derfor tvinges man til at overveje, hvorfor et spørgsmålstegn eller en skråstreg så bevidst er placeret netop dér i teksten og ikke et andet sted. Det er et virkelig interessant greb. Bortset fra det, er bogen skrevet i et mundret, enkelt og energisk sprog. Det er som hurtigt nedfældede notater, som ikke har været gennem en litterær bearbejdning, men har fået lov til at forblive så rå som handlingen.

Jeg er imponeret over Nikolaj Tange-Langes evne til med kærlighed til sine personer og deres tilgang til det seksuelle, at beskrive virkeligt grænseløse og grænseoverskridende situationer. Så hårrejsende, de kan være, såvel i denne bog som i f.eks. Romeo og Seahorse fra samme forfatter, mister man aldrig sin empati for personerne. De forbliver nogle, man, som læser kan spejle sig i, føle for og forstå. Også når valgene, de træffer, strider mod al ens egen fornuft.

Info

Nikolaj Tange-Lange – Alle idioter dummer sig, ude på Forlaget Gladiator.

Roman

350 sider.