KULTUR

Fra bog til teater: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Glen Bechs bog “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” bliver til et teaterstykke på Aalborg Teater.
Foto: Aalborg Teater

Glen Bechs manifest “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” kan inden længe ses som teater. Aalborg Teater har stået i spidsen for tilblivelsen, og har æren af urpremieren.

En af de mest omtalte bøger er Glenn Bechs manifest: “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” fro 2022. Inden længe rammer den Aalborg Teater, hvor den er oversat til teater.

Det er fortællingen om at passe ind. I samfundet og hos autoriteter generelt. Samt helt konkret i provinslivet i Horsens og sin homoseksualitets diskrimination.

I kapitlet “Provinsbøsser er Gud” udlægger Glenn Bech  homoseksuelles mangel på reelle muligheder for at leve et frit liv. Egne erfaringer om manglen på inklusion.

Bogen er kaldt et kampskrift og blev af anmelderne ved udgivelsen i 2022 rost til skyerne. Den skubbede også til samfundsdebatten om køn, klasse og repræsentation. Samt ikke mindst kløften mellem ”de privilegerede” og de, der bare ikke er født med de muligheder, mange andre tager for givet.

Fra bog til teater i Aalborg

“Laser og Pjalter” har netop spillet for fuld farverig udblæsning på Danmarks fjerde største teater.

Lige nu er familieforestillingen “Mio, min Mio” ved at slutte af med ekstra forestillinger, inden teatret igen skifter gear.

Med udgangspunkt i “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” har Aalborg Teater den 11. november, urpremiere på en sceneudgave med samme navn.

Mon ikke der lidt misundelse hos andre teatre, der ikke fik fat i denne højaktuelle sag.

Teatret afslører, at man kan forvente et brølende oprør, der runger så højt, at det vil give genlyd i dig længe efter.

En forestilling, der råber så indigneret højt til sit publikum, at du efter forestillingen kan risikere at gå hjem med nye indsigter i en verden, du måske ikke vidste ret meget om, og formentlig en helt ny referenceramme for refleksion.

Med andre ord, der bliver smæk for skillingen. Klassekamp og kønskamp for fuld udblæsning ud over scenekanten

Tilbage i september kom teatret med en noget spøjs efterlysning. Nemlig brugte hvide tennissokker.

I forestillingen drømmer hovedpersonen sig tilbage til sine teenageår.

Det har instruktør Niels Erling og scenograf Lise Birch kædet sammen med tennissokker. For dem er det en del af 00’er æstetikken.

Det er med til at skabe stemningen af drengeværelse og efterskole. Samtidig med at  sokkerne både er et symbol på det drengede, det maskuline og det seksuelle.

Hvad det er endt med, og hvordan hele skiftet fra bog til teater, forløber, kan altså opleves inden længe.

Indsæt billede af Glenn Bech

Om Glenn Bech

Glenn Bech, er født i Horsens og er årgang 1991. Før forfatterskabet tog over, udannede han sig til psykolog ved Aarhus Universitet. Efterfølgende galt det forfatterskolen.

Tilbage i 2021 udgav han debutromanen “Farskibet”. En stærk ny stemme, var dommen. Det var fortællingen om den barske opvækst i et arbejderhjem med farens selvmord. Det er baggrunden for den vrede, der fortsætter som et opgør mod autoriteterne, i det seneste manifest, som altså nu bliver til teater.

Siden har han været her, der og alle vegne. I et utal af interviews, talks, debatter og podcast.

Både Bech selv og bogen har været debatteret på TV, i aviser og radioen, festivaler såvel som biblioteker over hele landet.

Også hos Danish Rainbow Awards havde bogen gjort indtryk. Den var nomineret til litteraturprisen ved dette års mangfoldighedsfest i Cirkusbygningen.

I marts 2023 vandt bogen Politikens Litteraturpris 2022.

Glen Bech.
Foto: Sara Galbiati

En forestilling bliver til

Hvordan omsætter man en bog til teater. Og specielt så personligt og hårdt råbende et som: ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’. Det har du mulighed for at høre mere om.

Aalborg Bibliotekerne har nemlig inviteret instruktør Niels Erling ,der har stået for translationen, både i manuskriptform, og nu i den instruerende rolle, til en samtale om hvordan.

Samtalen finder sted på Hovedbiblioteket, d. 24. Oktober, kl. 19. Der er gratis entré.

Niels Erling er selv, ikke en hr. hvem som helst. Han har de seneste år taget en række teatre og anmelder med storm, med sine iscenesættelser. Fra Aarhus Teater til Nørrebro, forbi Svalegangen og Teatret Momentum, blandt andet. Kendt for sin meget direkte og meget visuelle stil.

Han har som forfatter skrevet bogen: ’Til min far’ , som er en kærlighedserklæring til en døende, et spinkelt forsøg på at holde fast i et liv, der svinder bort.

I Niels Erlings opsætning af Glenn Bechs bog, er der naturligt foretaget  “tilretninger” af bogudgavens tekstmateriale. Der er sket en udvælgelse, ligesom der foretaget nødvendige kompositorisk greb, som ikke forefindes i bogen. Det er sket med stor loyalitet til det oprindelige værk. Men det er en balancegang, som du netop kan høre om denne aften.

Ligeledes er der mulighed for et indblik i Niels Erling tanker om at skabe en opsætning der interagerer med publikum.

Til samtalen på biblioteket, stiller Aalborg Teater med fire af de medvirkende skuespillere så alle gæster kan få en forsmag på teaterstykket.

Forfatter og instruktør Niels Erling.
Foto: Lærke Posselt

”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ spiller på Aalborg Teater, Lille scene, fra 11. november til 22. december. Få mere information på AalborgTeater.dk

Læs også: Hvad du bare skal nå på Bogforum 2023