Forskerne bag undersøgelse om homofobi får Årets Laks

Årets Laks gå i år til forskerne fra Aalborg Universitet og Statens Seruminstitut, der står bag den store nye undersøgelse om danskernes holdning til homoseksualitet. Arbejdslegatet Søhesten går til Kafe Knud, som i mere end tredive år har fungeret som socialt værested for folk, der lever med hiv.
Det er 23. gang at LGBT+ Danmark uddeler prisen Årets Laks. En pris som tidligere er gået til bl.a. Solbjørg Jakobsen (LA), Christina Olumeko (ALT), fodboldlandstræner Kasper Hjulmand (2021), LGBT Asylum (2020) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (2014).
I år går prisen til forskerne Morten Frisch, Christian Graugaard, Josefine Bernhard Andresen og Mikael Andersson. De har med den nye undersøgelse lavet et stykke LGBT+ forskning, der har haft en gennemslagskraft som ikke er set i mands minde.
Hverken den lange titel “Factors Associated with Moral Disapproval of Same-Sex Sexual Behavior in Denmark: Baseline Findings from the Project SEXUS Cohort Study” eller niche-publikationen ‘Archives of Sexual Behavior’ gav et hint om, at forskningsartiklen skulle blive sommerens helt store diskussionsemne i Danmark.
Nærmest dagligt har der siden studiet blev offentliggjort været debatindlæg og interviews i de danske medier. Også her en måned efter offentliggørelsen, er samfundsdebatten stadig i fuld gang. En undersøgelsen der slog fast at homofobien stadig lever og trives i Danmark. At vi måske ikke er nået så langt, som vi går og bilder os ind. Det omfattende studie er fyldt med nuancer og pointer, som vil blive diskuteret i lang tid fremover. Forskerne har desuden velvilligt og nuanceret formidlet resultaterne i et utal af interviews, hvor de har berettet om, hvordan fordomme og fordømmelse påvirker LGBT+ personer trivsel i vores samfund.
Overraskende mange danskere finder homosex moralsk uacceptabel
Arbejdslegatet Søhesten
LGBT+ Danmarks bestyrelse har uddelt Årets Laks under Copenhagen Pride siden 2003 til personer og organisationer som tør svømme mod strømmen. Ved samme lejlighed uddeler LGBT+ Danmark desuden for femte gang arbejdslegatet Søhesten på 10.000 kr. Legatet tildeles en person eller organisation, der yder et særligt stykke arbejde for at fremme LGBT+ personers rettigheder og trivsel.
For femte gang uddeles også Arbejdslegatet Søhesten. Et legat, der er på 10.000 kr. . I år går legatet til Kafe Knud for at støtte aktiviteter for caféens brugere, som er hiv-positive og deres pårørende. Legatet er samtidig en anerkendelse af mere end tredive års frivilligt, socialt arbejde. Kafe Knud blev grundlagt i 1991, hvor kampen for mennesker med hiv var allerhårdest. Den støtte, som sprang op i aids-krisens skygge, var i høj grad drevet af frivillige. Frivillige, som følte sig kaldet til selv at gøre noget. En rød tråd af solidaritet og omsorg, der løber gennem hele LGBT+ miljøets historie, og som Kafe Knud et blivende bevis for. Hedder det blandt andet i begrundelsen.
