SAMFUND

Forpligtet til at anerkende ægteskab mellem EU-borger af samme køn

Er man blevet livligt gift i et EU-land, så er man også ægtefolk i et andet EU-land, fastslår kendelse fra EU-Domstolen.

Alle EU-lande er forpligtede til at anerkende ægteskab mellem borgere af samme køn. Det slår EU-Domstolen fast i en ny kendelse.

Sagen var indbragt for EU-Domstolen af et polsk par, der i 2018 blev gift i Berlin. Parret som havde boet i Tyskland i flere år ville gerne have deres ægteskab anerkendt i Polen også, da de gerne ville flytte tilbage til landet. De polske myndigheder ville dog ikke anerkende ægteskabet, da Polen ikke tillader ægteskab mellem personer af samme køn.

Den går dog ikke mener Domstolen. Medlemslandene er forpligtede til at anerkende ægteskaber, der lovligt er indgået i andre EU-lande. Domstolen mener, at det polske par fik krænket deres frihed og ret til respekt for privatliv og familieliv.

EU-lande skal anerkende ægteskaber af personer af samme køn

Ægtepar skal kunne være sikre på, at deres liv ikke ændrer sig, når de for eksempel vender tilbage til et oprindelsesland i EU efter eksempelvis at være blevet gift, fastslår EU-Domstolen. Her slår Domstolen på den fri bevægelighed som er en ret i EU. Er du blevet gift i et EU-land, så er man også ægtefolk i et andet EU-land. Også selvom landet ikke anerkender ægteskab af personer af samme køn.

Domstolen understreger dog at kendelsen ikke indebærer, at EU-landene skal acceptere ægteskab mellem personer af samme køn i dets nationale lovgivning. Kun at de skal anerkende en lovlig vielsesattest fra et andet EU-land.

Det er dog spændende, hvorvidt dommen vil blive overholdt fremadrettet. En lignende dom fra 2018 har flere EU-lande ikke taget alvorlig.  Men med den nye afgørelse vil lande som Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Litauen og Polen være tvungne til at anerkende og beskytte par af samme køn.