SAMFUND

Folkemøde 2026 med LGBT+briller – forslag til debatter

Folkemødet går i gang torsdag den 11. juni på Bornholm, og her kommer din guide til events og debatter, som måske kan have din interesse som LGBT+ person.

Out & About har kigget det mangfoldige program for årets Folkemøde igennem. Her får du en kronologisk gennemgang, hvornår og hvor, der er emner med LGBT+ QIA og mere. I år er der tre telte, som har emner for homo-kulturen. Det ene telt er Frihedens Station A28, og det andet telt er Regnbueteltet G30. Og så er der en debat i teltet SAND De hjemløses organisation A10 om LGBT+ hjemløse.

Indlevelse i andethed

Torsdag 11. juni i Regnbueteltet G30 16:00-16:45.

Hvis du skal til en masse andre debatter, så vil jeg anbefale et par debatter, herunder mødet i Litteraturhjørnet med Lasse Dyrholm – en samtale om repræsentation og transfortællinger af transpersoner. Skal man være middelalderridder for at kunne fortælle en middelalderroman eller spille ridder i et skuespil? Hvad er indlevelse i andethed, hvis det ikke er beskrevet af andethed? Hvad er fiktion og hvad ER skuespil? Et interessant tema.

Fredag 12. juni i Frihedens Station A28 12:00-13:00.

I samme boldgade er den autogynefile Ibi-Pippi, som er provokunstner, måske mere provo end kunstner. Hvordan er livet som autogynefil? Kan du genkende noget hos dig selv? Er det bare udklædning og hvornår kommer transitionen? En ærlig snak bliver det forhåbentlig.

 Lørdag 13. juni i Regnbueteltet G30 15:00-15:45

Og hvis din lørdag den 13. juni IKKE er optaget, så diskuteres der i Regnbueteltet om religion er homofobisk? Kristendommen og Islam er repræsenteret i samtalen. Her kan der stilles interessante spørgsmål til homorettigheder inden for i hvert fald de to tilstedeværende religioner.

 

Torsdag den 11. juni 2026

Er skolen for alle. En samtale om LGBT+ unges skoleliv  /  Regnbueteltet G30 11:00-11:45

13,3 % af unge mellem 15-25 år identificerer sig som LGBT+ personer, og mange mistrives markant mere end deres jævnaldrende. Samtidig er LGBT+ børn og unges livsvilkår blevet genstand for en stadig mere polariseret debat.

Krydsfeltet mellem LGBT+ identitet og hjemløshed  /  De hjemløses organisation A10 11.00-12:00

Som LGBT+ person i social udsathed eller hjemløshed står man i en dobbeltmarginaliseret position. LGBT+ personer i udsathed møder fordomme, eksklusion, vold og trusler – i samfundet generelt men desværre også i de systemer og fællesskaber, der skal hjælpe. Hvordan påvirker det et menneske at være dobbeltminoriseret?

Hvor kommer modstanden fra?  /  Regnbueteltet G30 13:00-13:45

Personer der bryder med normerne for køn og seksualitet oplever nogle gange at blive mødt med modstand fra andre mennesker. Men hvor stammer den modstand fra? Hvilke historiske og psykologiske forhold gør sig gældende? Og hvordan kommer vi sammen videre her fra?

Ufortalt giver stemme til udsatte LGBT+ unge  /  Regnbueteltet G30 14:00-14:45

LGBT+ unge er overrepræsenteret, hvad angår lav livstilfredshed og er mere udsat for vold og trusler end deres jævnaldrende. Der er et pres på LGBT+ unge, som kan opleve, at det er svært at finde deres egen stemme og stå ved, hvem de er.

Sammenhængen mellem autisme og kønsidentitet  /  Frihedens Station A28 14:00-15:00

Hvorfor ser vi en eksplosiv overrepræsentation af autister i klinikkerne for kønsidentitet? Vi dykker ned i de oversete psykologiske årsager, systemets manglende udredning og de non-medicinske alternativer. Det er med deltagelse af detransitionisten Peter Rødbro.

Pride: indtil opgaven er fuldført! Regnbueteltet G30 15:00-15:45

I anledning af Copenhagen Prides 30-års jubilæum leder vores forperson Benjamin Hansen en diskussion, hvor vi ser tilbage på fremskridtene siden 1996, men også på det, der stadig ligger foran os.

LGBT+ Litteraturhjørne med Lasse Dyrholm  /  Regnbueteltet G30 16:00-16:45

En samtale om translitteratur som oprør, aktivisme og tilflugtssted i en verden med censur. Det er sjældent, at det er transpersoner selv, som har ordet. Gennem litteraturen har vi de seneste år set en opblomstring af trans-fortællinger – skrevet af transpersoner, til transpersoner.

Fredag den 12. juni 2026

Regnbueværksted for børn, unge og familier  /  Regnbueteltet G30 10:00-10:45

Copenhagen Pride og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn inviterer til et kreativt og hyggeligt frirum for børn, unge og familier. Du kan tegne og male regnbuer, få ansigtsmaling, slappe af og nyde hyggelig musik i trygge rammer samt deltage i små samtaler i børnehøjde om køn, identitet og fællesskab.

Hvordan åbner vi arbejdsmarkedet op?  /  Regnbueteltet G30 11:00-11:45

Der er rigtig gode grunde til at arbejde med bevidst inklusion af LGBT+ personer på arbejdsmarkedet. Vi inviterer til samtale om hvordan man kan arbejde på at åbne arbejdsmarkedet op til gavn for både virksomheder, medarbejdere og bundlinje.

Fælles mod ensomhed  /  Regnbueteltet G30 12:00-12:45

Civilsamfundet spiller en stor rolle i bekæmpelse af ensomhed blandt børn og unge. Men får vi alle med? Mange organisationer og foreninger er skabt med en bestemt målgruppe i tankerne. Hvad kan vi gøre for at sikre at vi også rummer personer, med livsvilkår der går på tværs af de målgrupper og derfor måske ikke føler sig tilrette i nogle af dem?

Provokunstner eller kvinde

Provokunstner eller kvinde? Mød den autogynefile Ibi-Pippi  /  Frihedens Station A28 12:00-13:00

Hvem er Ibi-Pippi i dag, efter at have afsonet sin dom i et mandefængsel? En samtale om autogynefili – og hvorfor medierne konsekvent er berøringsangste over for netop denne del af historien.

Pulse, ti år senere  /  Regnbueteltet G30 13:00-13:45

I dag er det ti år siden terrorangrebet på natklubben Pulse i Orlando, Florida. Pride inviterer til en diskussion og et øjebliks stilhed.

Menneskerettigheder under pres  /  Regnbueteltet G30 14:00-14:45

Menneskerettigheder er under pres. Internationale konventioner udfordres, og institutioner svækkes – globalt, i EU og i Danmark. Samtidig har vi set markante nedskæringer på det humanitære område, en nedprioritering af DEI og en voksende nationalkonservativ offensiv mod minoriteter. Tilsammen udgør det en farlig cocktail – særligt for LGBTQI+ personer. Hvad betyder EU’s migrations- og asylpagt i praksis?

Hvor bliver LGBT+ patienterne af?  /  Regnbueteltet G30 15:00-15:45

Hvis 6–9 % af danskerne er LGBT+, burde de være en naturlig del af sundhedsvæsenet. Men mange oplever stadig, at deres behov ikke bliver set – eller sagt højt. For hvad sker der, når patienter holder vigtig information tilbage? Når vi ikke spørger – og derfor ikke får svar? I denne debat sætter vi fokus på, hvordan ulighed i sundhed for LGBT+ personer opstår tidligt i patientforløbet.

Queer Iran: Activism from Exile to the Underground  /  Regnbueteltet G30 16:00-16:45

How does a queer community take shape under extreme repression? Join Meraj Sharifi, member of LGBT Asylum and Iranian queer PhD scholar, as he shares insights from his research on the emergence and evolution of queer activism in and connected to Iran.

 

Lørdag den 13. juni 2026

Regnbueværksted for børn, unge og familier  /  Regnbueteltet G30 10:00-10:45

Copenhagen Pride og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn inviterer til et kreativt og hyggeligt frirum for børn, unge og familier. Du kan tegne og male regnbuer, få ansigtsmaling, slappe af og nyde hyggelig musik i trygge rammer samt deltage i små samtaler i børnehøjde om køn, identitet og fællesskab.

Dobbeltminoriseret  /  Regnbueteltet G30 11:00-11:45

En panelsamtale mellem Christina Olumeko og Tarek Choheiber, medlemmer af bestyrelsen i Sabaah – landsforeningen for minoritetsetniske LGBT+ personer, som har indgående viden om de særlige levevilkår, der opstår i krydsfeltet mellem etnicitet, køn og seksualitet. Med afsæt i intersektionelle perspektiver drøftes, de strukturelle barrierer og sociale normer, som former hverdagen for minoritetsetniske LGBT+ personer, og hvordan de levede erfaringer ofte forsvinder i mere entydige forståelser af diskrimination.

Hvad er en kvinde? En snak med Mille Sørensen  /  Frihedens Station A28 11:00-12:00

En samtale om den direkte interessekonflikt, der opstår mellem biologiske kvinders rettigheder og de mænd, der identificerer sig som kvinder. Hvad sker der med kvinders trygge rum, sport og sprog, når kønsideologien kræver total adgang for mænd, som identificerer sig som kvinder?

Hvad kan det nye Folketing gøre for ligestillingen?

Hvad kan ligestillingsordførerne blive enige om?  /  Regnbueteltet G30 12:00-12:45

Hvad kan det nye folketing blive enige om på ligestillingsområdet? Vi har inviteret alle valgte ligestillingsordfører til debat om nogle af de mest aktuelle spørgsmål, når det kommer til LGBT+ personers trivsel, rettigheder og ligestilling i samfundet.

Diversitet for neurodiverse  /  Regnbueteltet G30 14:00-14:45

Mange dele af samfundet er indrettet på neuro-typiske personers vilkår. Det gælder også sundhedstilbud, offentlige tjenester og sociale rum til personer der bryder med normerne for køn. Hvordan kan vi indrette os, så vi rummer hele målgruppen. Både i civilsamfundet, de offentlige tilbud og forvaltningen af dem.

Er religion homofobisk?  /  Regnbueteltet G30 15:00-15:45

Er religion i dets fundament homofobisk? Debatten om religion og LGBT+ bliver nemt unuanceret, og erfaringer med at praktisere religion som LGBT+ person får sjældent plads. Derfor inviterer vi til samtale med sognepræst Stephan Wung-Sung de Fønss og filosof i islam Hasib Nasiri om at leve religiøst som LGBT+ person, og hvilke fordomme, udfordringer og muligheder det fører med sig i dagens Danmark.

 

Ha’ et godt og fredeligt Folkemøde.