SAMFUND

Fokus på at være LGBT+ person i Sønderborg

Journalist Bjarne Henrik Lundis sætter sammen med LGBTQ+ Sønderborg fokus på, hvordan det er at leve som LGBT+ person i Sønderborg.

Fra mandag den 18. august til søndag den 24. august er der Sønderborg Pride. En fejring af mangfoldighed og retten til at være den, man er. Noget, der burde være en selvfølgelig, men sådan er det det bare i altid for LGBT+ personer.

Derfor sætter LGBTQ+ Sønderborg fokus på, hvordan det er at leve som for eksempel bøsse, lesbisk, biseksuel og transkønnet i Sønderborg. Både når man er ung, midt i livet og som ældre. Og som enlig og som regnbuefamilie.

LGBTQ+ Sønderborg giver dig sammen med journalist Bjarne Henrik Lundis mulighed for at fortælle en bid af din historie. Man kan også komme og lytte med. Det foregår søndag den 24. august klokken 12-15 hos LGBTQ+ Sønderborg, Gerlachsgade 5, 6400 Sønderborg.

”Vi vil rigtig gerne være med til at indsamle og formidle den lokale LGBTQ-historie. Det er der faktisk meget få beretninger om. Så kom og høre nærmere om, hvordan du kan være med til at fortælle en del af din historie og dermed bidrage til at skabe en mere nuanceret historie om at leve og bo i Sønderborg,” fortæller Bjarne Henrik Lundis, der er vært på podcasten Regnbueland.

Arrangementet er støttet af Sønderborg Kommunes eventpulje.

Se også: Sønderborg Pride – fællesskab og netværk