ANMELDELSER

Flot show for de hesteglade

Flotte heste fik alle hesteelskeres hjerter til at slå højere under CAVALLUNA – Land of a Thousand Dreams i Royal Arena.
Foto: Pressefoto/Apassionata

Royal Arena dannede i weekenden ramme om det stort anlagte hesteshow, Cavalluna – Land Of A Thousand Dreams, der netop nu turnerer rundt i Europa. Og de hesteglade fik fuld valuta for pengene: Flot 4-stjernet show med mange smukke heste.

Hesteglade, ikke mindst piger i alle aldre, var mødt op, da det i Tyskland grundlagte Cavalluna – Passion for Horses, i weekenden afviklede ikke bare et, men tre shows i Royal Arena. Og mon ikke de fleste kom og så, det de havde håbet på? En variation af veltrænede heste i et stort opsat show. Et show hvis tema var det fjerne østen, med kejser, krigere, beskyttere, og en ung pige, der sammen med andre børn og unge, var noget unikt.

Unikke var også de mange forskellige heste. I alskens farver, med glitrende og silkebløde maner og haler, shinet, poleret, og trænet til at gøre præcis det som deres træner, ryttere, og fremvisere, har øvet med dem.

Ingen tvivl om, at der ligger mange mange mange timers træning bag, inden et show af denne kaliber kan sammensættes og gennemføres foran et stort entusiastisk publikum.

Den kejserlige historie

Showet var sammensat og skrevet af forfatter, regissør, og komponist af Land der Tausend Traüme, Klaus Hillebrecht. Han har skrevet en sammenhængende historie, der tager udgangspunkt i asiens mystik. En historie om en kejser, der er blevet spået at et barn med blå øjne og særlige egenskaber, på et tidspunkt vil true hans position.

Da hans egen datter netop fødes med blå øjne, bliver hun anbragt hos adoptionsforældre. De opdrager hende, som var hun deres egen datter, og uden at hun selv får noget at vide om, at hun er kejserens datter. Hun ældes, modnes, og på et tidspunkt kommer hun til landet med de tusinde drømme.

Naturligvis er der de gode og de mindre gode i sådanne et eventyr. Og det hele lægger op til en historie, hvor indgår masser af heste, faner, kostumer, ild, drager, og meget andet, der alt kan henhøre til østens mystik.

Heste i alle afskygninger

Og naturligvis indgår heste i alle størrelser, farver, typer, i dette stort opsatte show. Et show der er sammensat ved at forretningsfører Johannes Mock-O´Hara sammen med Klaus Hillebrcht har hyret hestetrænere og ryttere fra alverdens lande, primært i Europa. Disse, suppleret med Cavallunas egne showdansere, udgør grundkernen i det flotte spektakulære show, der nu turnerer Europa rundt.

Undervejs i den spændende fortælling indgår ryttere og heste i stort samspil. Her indgår en lang række af de discipliner, der kan vises med heste. Fra ridning der minder om kosakkernes vilde ridt, til kørsel med heste. Smukke men særdeles vanskelige øvelser som Levade, Croupade og Capriole. De seneste ikke mindst kendt fra Den Spanske Rideskole i Wien.

I alt indgik flere end 50 heste og deres ryttere i det store show. Et show, som arrangørerne allerede nu lover kommer igen næste år til Danmark. Dog med et andet tema som omdrejningspunkt.

Fire store stjerner

Out and About kvitterer med fire store stjerner for et veloplagt show, hvor ikke mindst præsentationen af de mange små shetlandsponyer vakte publikums begejstring. Det skal nævnes, at publikums mulighed for gratis at klappe og lade sig fotografere med hestene efter forestillingen bidrager til de fire store stjerner

Kort om forestillingen

Spillested: Royal Arena

Spilletid: Weekenden 20 og 21. januar 2024 (kommer igen i 2025)

Medvirkende: 50 heste og ryttere fra træningskompagnier overalt i Europa

Velspillet Indenfor murene er tankevækkende evig aktuel