SAMFUND

Festival sætter spot på LGBT+ sport

Første udgave af ’Copenhagen Gay Sports Film Festival’– præsenteret af Pan Idræt løber af stablen lørdag den 12. februar.
Foto: Pressefoto.

Endags- filmfestivalen Rainbow Sport Film Festival sætter lørdag den 12. februar fokus på de udfordringer man kan opleve som minoritet eller frontløber i sportens verden.

Rainbow Sports Film Festival en en endags-filmfestival med dokumentar og fiktionsfilm om LGBT+ sportsfolk og sportsemner. Formålet med festivalen er ud over at give gode filmoplevelser, også at skabe debat om regnbuesportsmiljøet og de udfordringer og oplevelser som vi møder i sportsverdenen. Festivalen er et samarbejde mellem Pan Idræt og Cinemateket i København. Her kan man på lørdag den 12. februar opleve hele fire film om emnet, hvor den første skydes i gang kl. 14.

Battle of the Sexes

I 1970’erne tager verdensstjernen i tennis, Billie Jean King, kampen op mod manglende ligestilling. Samtidig indleder hun – der er gift og har børn – et hemmeligt lesbisk forhold. Sammen med flere andre kvindelige professionelle tennisspillere trækker hun sig i 1973 fra de store turneringer i protest mod, at mandlige tennisspillere får flere præmiepenge.

Giant Little Ones

Franky og Ballas har været bedste venner, siden de var små. De ser godt ud, er stjerner på skolens svømmehold – og så er de populære hos skolens piger. Et normalt teenageliv indtil Frankys 17-års fødselsdag, hvor teenagerne opdager, at deres forhold vist ikke er fuldkommen platonisk. ’Giant Little Ones’ er en intim coming-of-age-fortælling om venskab og kærlighedens kraft.

The Shiny Shrimps

Danmarkspremiere. Et vandpolohold drømmer om at kvalificere sig til Gay Games blandt de internationale atleter. Holdets nye træner er professionel svømmer. Han er kommet med homofobiske udtalelser. Det vil svømmeholdet ikke finde sig i. Hvis han ikke fuldfører opgaven, bliver han fyret.

Back On Board

Vi følger den olympiske mester Greg Louganis gennem tre år, hvor han kæmper med økonomisk
usikkerhed og genforeningen med dén sport, han engang dominerede. Louganis arbejder sig fra en vanskelig barndom til et liv med anerkendelse som den dygtigste udspringer nogensinde.

Der er små events før filmene, hvor der bliver budt på kaffe, kage og lidt godt til ganen. Mon ikke der også er tid til en lille snak om de emner filmene tager op.

Billetter finder du her.

Læs også: Dansk film nomineret til tre Oscars