Fanget i et farligt favntag
Chemsex bliver i dag dyrket, som vi før i tiden røg joints og drak øl under sex! En kedelig trend fra Berlin, London og San Francisco’s undergrundsmiljø har spredt sig herhjemme med lysets hast, og det ser ikke ud til at trenden har tænkt sig at stoppe endnu.
Mangel på beskyttelse ved chemsex
For nylig udgav jeg min seneste roman, ‘Mangel på beskyttelse og prinsesser’, der kaster lys over den stigende udbredelse af chemsex, stofmisbrug og ensomhed her i Danmark. Historien udfolder sig blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), men dens rækkevidde strækker sig bredt og kunne lige så godt have handlet om heteroseksuelle singler, der forener sex og stoffer.
Mit mål med denne fortælling er at skabe bevidsthed om den giftige verden, som stadig flere bliver fanget i. Uden at afsløre for meget af indholdet, udforsker bogen hvordan MSM i alle aldre integrerer stoffer i deres seksuelle oplevelser. Dette omfatter både ‘almindelige’ møder gennem apps som Grindr og intensiveres ved gangbang-arrangementer, både privat og i byens sauna.
Jeg vil gerne påpege, at selvom kun et mindretal af MSM anvender stoffer som: crystal meth (Tina), ketamin, RHG/GBL, kokain, MDMA, amfetamin (speed) osv. under sex, er antallet hastigt stigende. Derudover er mere almindelige rusmidler som alkohol, joints og poppers også involveret i en betydelig del af befolkningen.
Slamming og gangbang
Jeg har interviewet en del der dyrker chemsex den seneste tid, og det er skræmmende historier fra en subkultur, som i disse år bare bliver mere og mere udbredt i vores samfund i takt med, at stofferne bliver nemmere at få fat på, og prisen bliver billigere på stofferne. Videoer på pornosites viser, hvordan fænomenet i udlandet smitter af på, hvordan især bøsser fra start 20’erne og op til midt 40’erne herhjemme ender i chem-misbrug, som er utrolig svær at komme ud af, da vi herhjemme ikke har en politik på området, og behandlingsstederne ikke har sat sig nok ind i problematikken i brugen af chem-stoffer under sex, og derved ikke helt ved nok om, hvordan chemsex-brugerne skal behandles.
At ’slamme’, er et slagord for at injicere sig med kanyler fyldt med f.eks; crystal meth (Tina) sammen med en gruppe af venner. Det bliver til en gang ”russisk roulette”, hvor smitteoverførsel af hiv og hepatitis C bliver dyrket og øger intensiteten under chemsex.
Kombineret med Viagra
På Grindr kan man meget let finde fester, hvor der bliver indbudt til chemsex. Jeg har hørt historier fra, og om unge mænd ned til 15 år, der bliver lokket ud i et misbrug ved at få stoffer gratis mod at bliver brugt og være centrum for gangbang arrangementer, hvor ældre mænd bruger løs af den unges huller, her er risikoen for at få hiv og hepatitis c meget stor, da kondom for langt de fleste tilfælde ikke er noget de bruger.
Stoffer kombineret med Viagra bliver en farlig cocktail, da evnen til at præstere maksimeres og stofferne får liderligheden til at stige og derved minimeres fornuft og respekt for andres grænser.
Mange af de unge tager PrEP, der kan beskytte dem mod hiv-smitte under rusen, og de er ligeglade med, hvad de får af andre sexsygdomme. Som følge af chemsex kan dem der tager stofferne ende med at tage for store doser som kan føre til, overgreb, tvang eller voldtægt.
Afhængigheden af at ville opleve rusen igen er stor, og chemsex’en bliver en måde at interagere med andre. Økonomiske konsekvenser med lån og mistet arbejde, er ikke langt væk når misbruget tager over.
Koma, og i værste tilfælde død, som følge af overdosis ved chemsex, er desværre allerede set herhjemme og fortsætter tendensen, vil vi se det igen.
Min første oplevelse
Da jeg var 17 år og boede i Vordingborg, husker jeg en episode, hvor jeg fik tilbudt kokain på det lokale diskotek. Jeg tog imod det, det var nemt, men de vidste ikke, at jeg kun tog imod det for at finde ud af hvor nemt det var at få fat på.
Det var en meget skræmmende oplevelse, at være midt i en dealers verden, med løfter om den fedeste nat i mit liv. Om kvinder, der bare ville ligge sig for mine fødder og jeg kunne bruge løs så meget jeg havde lyst af deres kroppe.
Jeg bildte dealeren ind, at jeg ville tage det på toilettet – ligesom alle andre gjorde, og den hoppede han på. Da jeg var alene, stak jeg af.
Det var sommer, så jeg behøvede ingen jakke eller andet med mig. Jeg husker, at jeg løb til den nærmeste politistation. Vordingborg er ikke en særlig stor by, så jeg mente, at det var et godt træk for mig, at gå direkte til politiet og fortælle dem, hvor nemt det er at få fat på stoffer på byens diskotek – og så for en ung gut som mig.
Jeg blev hurtigt klogere, da jeg nærmest blev mødt som en kriminel. Jeg blev i den grad krydsforhørt og mine forældre blev ringet op for at hente mig på stationen. Fair nok, jeg var jo mindreårig!
Historien havde været en anden, hvis jeg nu havde taget stoffet på toilettet og var gået med manden og den kvinde han var sammen med.
Sådan starter misbrug for rigtig mange unge mennesker af begge køn. I dag, godt 30 år efter min oplevelse, er det blevet endnu nemmere at få stoffer og sex tilbudt i nattelivet og på diverse sex-sociale-apps.
Hvad der skete dengang i Vordingborg, har jeg set utallige gange efterfølgende i byer som Næstved, Aarhus, Odense og ikke mindst i København, hvor jeg i dag bor.
Da jeg i mange år boede i udlandet, blandt andet i New York City, London og Paris, blev stofferne mere og mere en vane for mig, at de var omkring mig. Jeg tog dem aldrig selv, da jeg igen og igen så hvad det gjorde ved de mennesker jeg var omgivet af.
Det hører med til den personlige udvikling, at prøve alkohol og rygning af. Men nu er stofferne blevet så kraftige, at de kan slå ihjel med blot et lille forkert interval i kanylen, eller som dråbe, der kommer i en drinks til festen, at vi må gøre noget NU.
Savner politisk handling
Jeg sidder og savner kampagnen, der skal nå ud til dem, der er fanget i stoffernes net og hjælpe dem. Alle de mange unge skønne mænd, der prøver stoffer af under sex, og som herefter havner i et misbrug efterfølgende.
Nu håber jeg bare, at vores politikere tager emnet lige så seriøst, og laver en handlingsplan for, hvordan vi kan oplyse og hjælpe dem der er havnet i et misbrug eller dem der prøver stofferne af ved et tilfælde. Jeg har tidligere beskrevet brugen af de sex-sociale dating-apps, hvor jeg har ytret min bekymring over vores brug af mennesker.
Det er en tendens i tiden, at vi hurtigt skifter sexpartnere ud og er bange for at binde os. Jeg mener, at det er et samfundsproblem, vi bliver nødt til at forholde os til, når vi i de kommende år også skal tage vare på vores unge mennesker, der bliver fristet af billige stoffer og lokkes til chemsex fester.
Jeg efterlyser derfor mere oplysning via medierne og en debat om emnet i miljøet – og jeg er ikke bange for at åbne den debat med min nye roman Mangel på beskyttelse og prinsesser, der kan købes via saxo.com eller ved at sende mig en mail (bogen er snart i en butik nær dig).
Læs også: Out and About SEX: En Uforglemmelig Rejse til Erotic World
Læs mere om stoffer og chemsex her: