SAMFUND

Copenhagen Pride fejrer Pride-måned

Copenhagen Pride afholder som noget nyt events  i den internationale Pride måned juni.                      Foto: Copenhagen Pride

Internationalt anderkendes  juni måned som “Pride-måned”. For første gang vil Copenhagen Pride fejre det med eventet – Pride: Out Loud. Et event, hvor internationale LGBT+ personer vil holde en inspirerende tale ved et stort event i København.

Hver uge i juni har Copenhagen Pride inviteret en kendt aktivist fra det internationale LGBT+ miljø til den danske hovedstad. Disse fem “Loudspeakere” skal så holde en inspirerende tale ved en stor offentlig begivenhed i København. En tale, der hver gang følges op med en mere intim samtale med publikum.

Det er dog ikke kun publikum, der får glæde af de fem internationale LGBT+ aktivister. Det er også meningen, at de skal mødes med danske politikere, ambassader og organisationer fra LGBT+ miljøet.

De fire talere er indiske Rahul Upadhyay (de/dem). Han er imenneskerettighedsaktivist og grundlægger og arrangør af Gandhinagar Queer Pride og Ahmedabad Pride samt medforperson for InterPride, den internationale sammenslutning af Pride-arrangører. De har støttet tusindvis af queer-personer og reddet queer-personer fra fjendtlige miljøer. Deres arbejde omfatter også bekæmpelse af forbrydelser mod queer-miljøet, og deres organisations arbejde førte til en formel undersøgelse af svindel rettet mod LGBT+ personer på dating-apps. Rahul vil fortælle om sine erfaringer som asiatisk aktivist i internationale organisationer og som arrangør af politiske Pride-arrangementer i Indien.

Internationale aktivister

Den britiske model Yasmin Benoit (hun/hende). Hun  har vundet flere priser som aseksuel aktivist, og er forfatter, foredragsholder, mediekonsulent og forsker. Hun blev beskrevet som »aseksualitetens usandsynlige ansigt« af Cosmopolitan Magazine og blev hurtigt en førende stemme for fællesskabet, efter at hun sprang offentligt ud i 2017. Hun startede bevægelsen #ThisIsWhatAsexualLooksLike for mangfoldig aseksuel synlighed og repræsentation og var med til at grundlægge den internationale aseksualitetsdag (6. april). Yasmin vil fortælle om sine erfaringer som prisbelønnet aktivist for aseksuelles synlighed.

Skuespilleren Vladi Luxuria (hun/hende)Hun er også yderst aktiv som aktivist. Hun var det første åbent trans parlamentsmedlem i Europa, da hun blev valgt ind i Italien i 2006. Hun var med til at arrangere den første Pride i Rom i 1994, og hendes skuespilskarriere strækker sig tilbage til 1991. Under Pride: Out Loud! vil Vladi tale om sine personlige erfaringer og om, hvordan den forværrede situation for LGBTQIA+-personer i Italien bør være en advarsel for os alle.

Borgerrettighedsaktivist Brandon Wolf (han/ham). Han overlevede angrebet på natklubben Pulse i Florida i 2016. I 2019 blev han den første overlevende fra Pulse-tragedien, der vidnede i Kongressen, og han vendte tilbage i 2022 for at vidne om den stigende vold og had mod LGBT-personer i House Oversight Committee. Han vil dele sit perspektiv på den aktuelle situation i USA og de globale konsekvenser, den har.

Vladi Luxuria og Yasmin Benoit kan du også opleve på Folkemødet på Bornholm, der i år ligger fra den 12.-14. juni. Her vil de tale i Regnbueteltet. Derudover vil de fire “Loudspeakere” også tale ved arrangementer hos Copenhagen Prides partnere.

Billetter til og yderligere informationer om eventet bliver offentliggjort mandag den 7. april.  Billetter til alle events her bliver sat til salg samme dag.