AXGIL-værter synger for grænseløs kærlighed
En ny single fra AXGIL-værterne Stine Bruun og Martin Knudsen hylder kærligheden.
”Kærlighed er uden grænser, kærlighed har mange former, kærlighed har mange farver – kærlighed er for alle.”
Det siger de to værter ved Danish Rainbow Awards – AXGIL Stine Bruun og Martin Knudsen. For at udbrede budskabet har de om optakt til showet udgivet singlen ’Grænseløs Kærlighed’.
”Vi lever i et land, hvor LGBT-personer stadig oplever fordomme, hatecrimes og dét at blive kigget skævt til. Og selvom der gennem årene er blevet skubbet til lovgivningen, så det i dag er en ret at kunne gifte sig med samme køn, og transpersoner nu er blevet fjernet fra sygdomslisten som psykisk sygdom, så er der stadig plads til forbedringer i Danmark, men især i udlandet”, siger Stine Bruun og Martin Knudsen om baggrunden for deres nye single og forklarer videre:
”Udenfor Danmarks grænser er der stadig brug for at kæmpe for den mangfoldige kærlighed. Lande som Rusland, Kina, og flere afrikanske- og arabiske lande lever stadig, efter vores mening, med en forældet tankegang, hvor der er regler for samliv og dét at elske et andet menneske uanset køn. Derfor vil vi, med vores nye sang, sende mere kærlighed ud i verden og dermed være med til at nedbryde fordomme og hylde den grænseløse kærlighed.”
Du kan se videoen hvor de synger om ’Grænseløs Kærlighed’ herunder.
Læs også: AXGIL GayGalla ændrer navn og ser mod udlandet
Se også: Danish Rainbow Awards