Vinderen er: Copenhagen Pride!

Foto: Pilu Ottosen
Vinderen af Festprisen ved årets Danish Rainbow Awards – AXGIL 2017 er Copenhagen Pride.
I Cirkusbygningen er årets Danish Rainbow Awards – AXGIL i fuld gang, og spændingen omkring de forskellige priser er ved at blive udløst.
Den københavnske drag og tidligere vinder af Nattens Dronning Miss Bonnie Honey har netop overrakt Festprisen til forperson Lars Henriksen fra Copenhagen Pride.
I indstillingen begrunder arrangørerne nomineringen af Copenhagen Pride med følgende ord:
“Copenhagen Pride er nomineret til Festprisen 2017, da den på sit 20. år igen har fyldt vores hovedstad med alle regnbuens farver i en fem dages festival, som kulminerede med den største parade til dato. Copenhagen Pride er vokset til ikke kun at være en årlig begivenhed, men er i dag en af de helt store spillere – ikke blot i København, men hele Danmarks LGBTQ-miljø.”
Glamour Place og Aarhus Pride var ligeledes indstillet til Festprisen.