“Ukurant” – en samling queer noveller

En samling af queer noveller ser vi ikke hver dag, og det er skønt med en samling, hvor det ikke kun er én novelle, der har queer tema.

Novellerne er korte og nogle meget præcise. Der tages fat i mange forskellige emner som for eksempel at flytte til en ny by, ensomhed eller hverdagens tilfældigheder. Forfatteren har formået at tage queer-historier til et sted, hvor det understreges at queer- personer lever helt normale liv præcis som alle andre. Gennem bogens noveller oplever vi, at en queer- hovedperson godt kan være en selvfølge.

En af de helt skønne fortællinger. Er novellen om et lesbisk par, der flytter til en landsby og håber at alle vil acceptere deres forhold. Hurtigt opdager de dog, at de andre beboere ikke snakker til dem som normalt personer. Derfor antager de hurtigt, at det må være på grund af deres seksualitet. Men er det på grund af deres seksualitet? Er folk ikke rimelig ligeglad med, hvem man har sex med, hvis ellers bare man er flink og rar? Det lesbiske par kommer meget hurtigt frem til, at det måske var forkert at flytte til så lille en by. Det er et spændende emne og historien er godt skrevet. Men læser sidder man også med overvejelsen om, hvorvidt queer- personer altid skal gøre et større nummer ud af sig selv. Måske ligger problemet et helt andet sted end deres seksualitet.

Nogle gange møder jeg mennesker som mener, at det har taget overhånd med hele queer-tankegangen. Sommetider giver jeg dem ret og sommetider kan jeg bare blive virkelig irriteret. Da jeg læste “Ukurant” måtte jeg faktisk give dem ret på nogle gange. Det kan godt virke som om, at alting handler om seksualitet for de nye generationer. Måske fordi jeg ikke selv tilhører den generation og det gør forfatteren højst sandsynligt heller ikke. Tanken for mig er, at det kan virke som om at ungdommen i dag har et enormt behov for at få anerkendt sin egen seksualitet, og det var også tydelig i nogen af novellerne. Jeg er dog ikke sikker på, at det er sådan det hele hænger sammen.

Tit hører jeg, at problemet er at de unge mennesker ikke kan få lov til bare at elske eller være den de er. Det lyder selvfølgelig stort og det er helt sikkert rigtig svært for mange af os at forstå. Vi har alle behov for at høre til, at få anerkendelse. Det kan de netop få igennem en queer- tilværelse. Hagfors prøver at tage fat i det emne i novellen ‘Kristian, min Kristian’. Novellen handler om en verdensstjerne, som ikke må fortælle om sin seksualitet og dermed bedøver sig selv på mange forskellige måder. Personligt synes jeg det er skønt at forfatteren tager fat på dette emne. Jeg er dog ikke helt sikker på, at han har forstået, at det ikke handler om det vilde stjerne liv. Men derimod ønsket om åbenhed og at være et forbillede. Så når stjernen ikke må være den han er for manageren, så underminerer det en mening med hans liv.

Som sagt er novellerne korte, hvilket gør den let læselig. Men samtidig gør det også, at mans som læser mangler nogle af uddybningerne. Det formår Micha Hagfors ikke altid. Med noveller på tre sider kan det være svært at få det hele med. Det betyder dog ikke at “Ukurant” ikke er læseværdig og fængslende skrevet, for det er den over lange stræk. Så hvis Hagfors har planer om flere noveller er mit råd at han skal huske at detaljerne også kan være vigtige for historien.

Ukurant er Micha Hagfors’ debutbog

Den længste novelle er på tretten sider og den korteste på tre.

Bogen er på 167 sider og har 24 noveller