Transmindedag sætter fokus på manglende behandling

Transflaget vil vaje stolt over Vesterbros Torv på søndag.

Siden 1998 har den 20. november været Transgender Day of Remembrance – en dag hvor man mindes de transpersoner, som er blevet dræbt på grund af deres kønsidentitet eller på anden måde er blevet ofre for hatecrimes og transfobi.

Siden 1998 har den 20. november været Transgender Day of Remembrance – en dag hvor man mindes de transpersoner, som er blevet dræbt på grund af deres kønsidentitet eller på anden måde er blevet ofre for hatecrimes og transfobi.

International Transmindedag sætter i år fokus på de mennesker, som bliver tabt af systemet i Danmark. Unge transkønnede, der vælger selvmord som den eneste udvej, fordi de synes livet er for tungt. Ældre som vælger at tage direkte til udlandet for at få operationer og hormoner.

Behandlingssystemet i Danmark er for stift. Det betyder en langsom psykisk død for mange af de transkønnede, for man tager alvorligt skade på sin sjæl, når man går i længere tid uden behandling. Det gør de fleste transkønnede helt desperate, og der er et stigende antal af mennesker, som vælger at købe sig til hormonbehandling over internettet og derved er i reel fare for at overdosere sig selv.

Mindedagen vil fokusere på den manglende støtte og opbakning fra det offentlige system. Hvem skal bære ansvaret for den forringede mentale helse blandt de transkønnede?

International Transmindedag 2016 markeres med et fakkeltog fra Vesterbros Torv til Onkel Dannys Plads, hvor der vil være en mindre mindehøjtidelighed. Moeisha fra Sabaah vil holde tale. Det sker søndag den 20. november kl. 18.

International Transmindedag arrangeres i fællesskab af T-Lounge Society, Transgruppen LGBT Danmark, Copenhagen Pride, Sabaah, Amnesty, Normstormerne og AIDS fondets rådgivning for transpersoner.