Tonny Bønløkke Hertz – 20 år i AIDS-Fondets tegn

Klinisk sexolog Tonny Bønløkke Hertz havde den 1. november 20-års jubilæum i AIDS-Fondet. Det markeres med en reception den 13. november. Out & About har spurgt Tonny Bønløkke Hertz om udviklingen på det sundhedspolitiske område inden for hiv og aids.

Torsdag den 13. november markeres det med en reception, at Tonny Bønløkke Hertz, Senior psykosocial rådgiver, gennem to årtier har været en uvurderlig del af AIDS-Fondet. Og dermed af AIDS-Fondets arbejde.

Rigtig mange kender Tonny fra hans virke for AIDS-Fondet, hvor hans engagement og og indsats har gjort en stor forskel.

Foruden sit virke som psykosocial rådgiver i AIDS-Fondet, er Tonny Bønløkke Hertz forperson for DACS (Dansk forening for klinisk sexologi. Red) og præsident for NACS (Nordic Association for Clinical Sexology. Red.). Derudover er han prisbelønnet ekspert i klinisk sexologi, seksuel sundhed, hiv, stigma, og chemsex.

Og kender man ham ikke fra ovenstående, så kender man ham givetvis fra den årlige Pride-parade. Her bidrager han hvert år sammen med sin mand, Claus Bønløkke Hertz, med godt humør, og ikke mindst idé- og farverige kostumer.

Out & About har spurgt                         

Out & About har i forbindelse med jubilæet stillet Tonny Bønløkke Hertz en række spørgsmål om udviklingen på det sundhedspolitiske område inden for hiv og aids. Ikke mindst set med hans øjne, som en mangeårig aktiv medspiller.

20 år eller mere med hiv og aids – hvor ser du forskelle fra dengang og i dag?

Da jeg begyndte, var hiv stort set ensbetydende med en dødsdom. Man mødte frygt, stigmatisering og manglende information overalt – både i sundhedsvæsenet og i samfundet.

Dengang arbejdede jeg på Madame Arthur og vi så mange af vores gæster forsvinde – nogle blev syge, andre døde, og så var der de mange, der blev bange for at komme i byen. Vi vidste ikke dengang om kys (spyt) smittede, så vi turde jo ikke at kysse og kramme.

(Red.: Madame Arthur var et stort gay-disco med dragshows i Lavendelstræde. Åbnede 1973 og lukkede i 1989)

Videre lyder det fra Tonny Bønløkke Hertz: – I dag er situationen helt anderledes. Vi har effektiv behandling, som gør, at man kan leve et langt og sundt liv med hiv. Tilsvarende har vi fået PreP, der beskytter mod at blive smittet med hiv. Selvom medicinen har ændret meget, er stigmatiseringen ikke helt forsvundet. Folk lever mere åbent, men der findes stadig fordomme og tabuområder, som vi skal arbejde med.

Er det nemmere at leve åbent med hiv i dag end dengang?

Ja, det er det på mange måder. Man kan leve uden konstant frygt for smitte og for at smitte andre. Ligesom de fleste kan leve uden at skjule sin status i hverdagen.

Nemmere betyder ikke problemfrit, pointerer Tonny Bønløkke Hertz og fortsætter: Mange oplever stadig social isolation eller usikkerhed om, hvordan andre vil reagere. Og især ældre med hiv kan have følt, at deres liv blev sat på pause – og skal påny genoptage livet.

Samfundets forståelse er bedre, men vi har stadig en vej at gå med åbenhed og normalisering.

Desværre er der stadig nogle, som oplever stigmatisering, når de åbner op om deres hiv status. Det ses især på dating marked, hvor flere oplever at blive afvist, når de fortæller ærligt, at de er hiv-positive – på trods af at de er velbehandlede og derfor slet ikke er smitsomme.

Hvor har du selv gjort den største forskel i dit arbejde?

Jeg tror, at min største forskel har været at kombinere faglig viden med nærvær og støtte til dem, der lever med hiv og de senere år også til personer, der har chemsex tæt inde på livet.

Det handler ikke kun om medicin, men om at anerkende de sociale og følelsesmæssige aspekter – at give folk plads til at tale om skam, isolation og seksuel sundhed, lyder det fra Tonny Bønløkke Hertz, der fortsætter: Jeg har også arbejdet med at skabe netværk og fora, hvor man kan møde andre og føle sig mindre alene.

Mange lever med hiv i dag, men føler sig socialt isolerede og har følgesygdomme pga. medicin – kunne noget være gjort anderledes?

Ja, absolut. Vi har været rigtig gode til at fokusere på medicin og overlevelse, men ikke altid på livskvalitet og mental trivsel. Vi kunne have haft mere forebyggende indsats på mental sundhed, social støtte, og oplysning om bivirkninger. Netværk, peer-støtte og målrettet rådgivning kunne hjælpe mange til at undgå isolation og håndtere følgesygdomme bedre.

Redaktionel bemærkning Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, og som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder.

Hvordan har dit arbejde forandret sig igennem de sidste 20 år?

Da jeg begyndte, handlede arbejdet i høj grad om overlevelse og om at støtte mennesker, der stod midt i sygdom, sorg og tab. I dag handler det i lige så høj grad om livskvalitet, relationer og seksuel trivsel. Jeg har set feltet bevæge sig fra krise til kompleksitet, hvor det ikke længere kun handler om hiv, men også om de sammenhænge, mennesker lever i.

De seneste år har Tonny Bønløkke Hertz arbejdet meget med personer, der har chemsex tæt inde på livet, og det har virkelig udvidet hans perspektiv:

“Chemsex rummer både lyst, fællesskab og sårbarhed – og for mange også skam, afhængighed og ensomhed. Det arbejde har lært mig, hvor vigtigt det er at møde mennesker dér, hvor de er, uden fordømmelse, men med forståelse og viden. Det kræver, at vi ser på rusmidler, seksualitet og mental sundhed som forbundne områder, ikke som adskilte problemer.”

Tonny Bønløkke Hertz fortsætter:

“Så hvor jeg før mest arbejdede med sygdom og stigma, arbejder jeg i dag med at skabe rum for ærlighed, håb og forandring – også i de mest tabubelagte hjørner af seksualiteten. Det er dér, jeg føler, jeg virkelig har kunnet gøre en forskel.”

Hvor går udviklingen hen de næste ti år?

På spørgsmålet, hvor går udviklingen hen de næste ti år siger jubilaren:

“Jeg tror, vi vil se mere integration af hiv i almindelig sundheds- og socialpolitik. Behandlingen bliver bedre og mere individualiseret, men jeg håber også, vi ser større fokus på det sociale aspekt – hvordan man lever et fuldt liv med hiv, ikke bare overlever. Jeg håber også på en generation, hvor stigma bliver yderst sjældent, og hvor mennesker med hiv kan leve åbent uden at føle sig anderledes. Men det kræver fortsat engagement, uddannelse og dialog.”                        

I forbindelse med jubilæet                          

Aids-Fondet holder reception for Tonny Bønløkke Hertz torsdag den 13. november fra klokken 15.00-18.00 på Jailhouse , Studiestræde 12, København K.