KULTUR

Stærke historier fra Matador

Oplev “Endnu en aften med de dejlige damer Fra Matador. Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen (alias Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Hachel.
Foto: Eddie Michel

Vær med når Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen mødes til Endnu en aften med de dejlige damer fra Matador. Et talkshow, hvor seriens mange stærke kvinderoller får et ord med på vejen.

Matador var én af de første til at skildre homoseksualitet i en dansk primetime TV-serie, der samlede mellem to og tre millioner seere i sine første år. Serien blev oprindeligt vist på DR i årene 1978-1982, og som siden hen med kæmpesucces er blevet genudsendt hele syv gange. Også i LGBT+ miljøet opnåede serien stor popularitet.

Ser man på seriens LGBT+ personer er der naturligvis først den feminine førstemand fra Damernes Magasin, Hr. Rudolf Schwann og senere modeskaberen Daniel Skjern. Daniel, der i et afsnit formaster sig til at tage sin mandlige kæreste med hjem til forældrene. Og ikke mindst Iben Skjold-Hansen og “kørelærerens Jenny”, der bor sammen i længere perioder, og hvis forhold er åben for fortolkning.

Det og meget mere er omdrejningspunktet når Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen (alias Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Hachel) mødes i et live talkshow med kulturjournalisterne og forfatterne Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard, hvor man bl.a. kommer ind på nyligt afdøde Lise Nørgaards mange stærke kvinderoller i serien.

De fire ældre damer vil komme med masser af anekdoter og historier fra deres tid med Matador, samarbejdet med Erik Balling og ikke mindst Fru Nørgaard i årene 1978-1982.

Endnu en aften med de dejlige damer fra Matador Kan opleves

  • 19. februar i Værket i Randers
  • 5. marts i Musikhuset i Esbjerg
  • 18. marts på Nørrebro Teater i København.
  • 19. marts i Ringsted Kongrescenter.

 

Læs også: Danskerne vilde med Madonna