KULTUR

Om tøj- og identitetskrise

HiLS DiN MOR er klar med endnu en  spændende ungdomsforestilling. Spejlvendt handler om kønsidentitet, kønsudtryk og normer.               Foto: Hils din mor

Den prisvindende og debatskabende teaterforening HiLS DiN MOR, der fokuserer på LGBT+ relaterede emner, er nu klar med endnu en spændende ungdomsforestilling: Spejlvendt. Om kønsidentitet, kønsudtryk og normer.

Hvem har ikke prøvet at skulle finde tøj til dét. Til en date. Til arbejdet. Til en fest. Eller i det hele taget bare til at tage på, når man skal være sig, eller ud blandt andre.

I foromtalen til forestillingen Spejlvendt, lyder det fra Folketeatret b &u, lyder det blandt andet: Tøj er en forlængelse af huden og kan bruges til mange ting: Et skjold, en holdning, eller et praktisk lag, der beskytter kroppen. Det er et spejlbillede af, hvordan vi fremstår overfor verden. Men hvad sker der, hvis man står midt i at finde sig selv, og er i tvivl om, hvordan andre læser en? Hvad skal man tage på?

I HiLS DiN MOR og Folketeatrets opsætning af Spejlvendt, møder vi Alex, der både er i en kæmpe tøjkrise, men samtidig kæmper en indre kamp med frustration, isolation, og usikkerhed. Noget der rammer de fleste unge mennesker. Men heldigvis er der hjælp på vej: Den farvestrålende dragqueen Sylvia Starlight.

Spejlvendt er en coming-of-age fortælling om det at være ung, og det at søge sin identitet.

Forestillingen, der i øvrigt bliver tegnsprogstolket, spiller på Hippodromen på Folketeateret i Nørregade i København.

HiLS DiN MOR har på projektbasis siden 2010 gennem projektbaserede forestillinger, søgt at fremme forståelsen for og accepten af LGBTQ+ personer.

De har tidligere modtget blandt andet Lauritzen Fondens Børne/Ungepris, to gange en Reumert, og er kåret som Årets Børneteater.

Og ja, naturligvis bliver Spejlvendt anmeldt her på Out & About efter premieren.

Billetter kan købes NU på folketeatret.dk

 

Søren Torpegaard Lund udgiver sin debut EP