SAMFUND

Om at være bøsse og kristen

Den 54-årige frikirkepræst Arno Steen Andreasen. Foto: Privat

Det var tilbage i begyndelsen af 1980’erne. Hiv og aids hærgede, og mange bøsser døde i en ung alder – af kærlighed. Arno Steen Andreasen var dengang kun 17-årig og troede, at en forbandelse havde ramt ham som bøsse, og at han skulle dø som ung.

Han søgte derfor om hjælp i kirken og blev forsøgt omvendt. Det tog ham over 30 år for at finde frem til sig selv.

I dag kæmper den 54-årige frikirkepræst Arno Steen Andreasen for, at der er plads til LGBT’ere i de forskellige kirkelige kredse, både herhjemme og i udlandet. Arno Steen Andreasen har en drøm om fortsat at være præst, som han er uddannet til.

På trods af de hårde ting, der er sket i hans liv, har han ikke opgivet håbet – han føler derimod, at han har fået en ekstra chance.

Det fortæller Arno Steen Andreasen i en ny podcast, som indgår i serien Ret til kærlighed, som er lavet af journalisten Bjarne Henrik Lundis.

Du kan høre hele podcasten her: