KULTUR

Lad mig blomstre

Markku Haussila.
Foto: Heli Blåfield

Den finske danser og skuespiller Markku Haussila har, siden han som otteårig opdagede videoer med boybandet Take That, vidst, at han var homoseksuel. Out & About har mødt den 37 -årige skuespiller, danser og forfatter til en snak om det at vokse op som LGBT+ person i Finland.

Den 37-årige finske skuespiller Markku Haussila er aktuel med en tragisk-komisk bog om sit liv som spirende homoseksuel i den snæversynede tid i slutningen af 1990’erne, hvor der heller ikke i Finland var ret megen plads til forskellighed.

”Lad mig blomstre” hedder debuten, der netop er kommet som lydbog på dansk. En autofiktiv fortælling om hans liv og barndom som ung homoseksuel i Finland.

”Jeg har længe haft ønsket om at skrive netop den bog. Men det var først, da jeg fik en skade og ikke rigtig kunne danse mere, at jeg blev tvunget til at tage et opgør med min noget usædvanlige opvækst og barndom. En barndom med en mor, der ikke rigtigt forstod at være mor, og en far, der døende af kræft og liggende bag lukkede døre forbød mig både at gå til dans og være homoseksuel,” fortæller Markku.

Du kan læse hele interviewet med Markku i Out&Abouts oktober nummer eller du kan læse det via dette link: Lad mig blomstre

 

Hør også podcastet: Let us Bloom, med skuespiller Johannes Lilleøre og forfatter Markku Haussila, vært er Tyge Brink.

Johannes Lilleøre, der har indlæst bogen, fortæller, hvordan historien fra Let os bloom (Lad mig blomstre) minder meget om hans egen opvækst og liv: Lige fra de grænseoverskridende gymnastiktimer i folkeskolen med det angstfremkaldende omklædningsrum til, hvordan han i dag selv udfylder rollen som far til sine to børn.