Kører ligestillingsministeren et dobbeltspil?

Har ligestillingsminister Marie Bjerre været på en rejse med DeLoreanen og Marty McFly fra tilbage til fremtiden?

Af

Jeg læste med stor skuffelse minister Marie Bjerres kommentar om “wokeness” i ligestillingsdebatten i Jyllands-Posten den 14. august 2024. Dagen forinden var forpersonen fra LGBTQ+ Sønderborg til reception hos ministeren sammen med resten af LGBTQ+ miljøet.

Det tyder på, at hun kører et dobbeltspil, som jeg mener er dybt bekymrende. Hvor har vi ministeren i LGBTQ+ dagsorden?

Ministeren, som burde fremme ligestilling og inklusion, vælger i stedet at angribe de mest sårbare grupper i vores samfund, nemlig minoriteterne. At kalde juridisk kønsskifte for “problematisk” og hentyde til, at det truer kvinders rettigheder, er ikke bare misforstået, men også skadeligt. Det er en retorik, der hører fortiden til, og som ignorerer de reelle udfordringer, transkønnede står overfor.

Jeg er helt med på, at situationen med Ibi-Pippi, som er provokunstner, er en udfordring. Men at bruge enkeltsager som argumentation for at begrænse rettigheder for minoritetsgrupper minder mig uhyggeligt meget om noget fra historieundervisningen.

Jeg er enig i ministerens holdning til, at ligestillingsdebatten er polariseret, og yderfløjene fylder mere og mere. Det er med til at skade ligestillingen generelt, men nævnes wokeismen, bør patriarkatet også nævnes. Jeg mener, at ministeren skal genoverveje sin holdning til ligestilling og finde ud af, hvad det handler om. Ligestilling handler nemlig om at sikre, at alle mennesker, uanset køn, seksualitet eller identitet, har lige muligheder og rettigheder. At afvise dette som “woke” er en arrogant og enfoldig tilgang til opgaven.

Jeg har været fortaler for ministeren. Da hun ved ministerrokaden mistede sit embede, var jeg en af dem, der jublede, da hun kom tilbage. Selvom jeg ikke stemmer Venstre. Men hendes udtalelser nu og hendes udtalelse fra Folketingets talerstol får mine arme og ansigtsfolder ned i meget alvorlige folder.

Vi har brug for ledere, der tør stå op for retfærdighed og inklusion, ikke dem, der spiller på frygt og fordomme.