Kendt homofilm censureret
Instruktøren til den kendte homofilm ”Gods Own Country” Francis Lee, opfordrer i et usædvanligt opslag på Twitter, brugerne af streamingtjenesten Amazon Prime Video i USA til ikke at leje filmen her, fordi den ser ud til at være censureret.
Filmen, der betragtes som en slags engelsk version af “Brokeback Mountain”, handler om 24-årige Johnny, der bor med sin familie på en fjerntliggende fåregård i det nordlige England. Her udvikler Johnny et forhold til den rumænske sæsonarbejder Gheorghe, der bliver hyret til at hjælpe til på gården.
Det var blandt andet filmens homosex-scener, der skulle være klippet ud af versionen på Amazon Prime Video.
Det viste sig dog, at det ikke var Amazon, der havde stået for censuren, men det amerikanske distributionsfirma Samuel Goldwyn Films.
Her ønskede man, at filmen kunne komme ud på endnu flere platforme og dermed nå et større publikum. Hertil var de hede homosex-scener dog alt for afslørende og måtte klippes ud.
Vil du se den ucensurerede version, kan du i Danmark fange ”Gods Own Country”, der kom i 2017, på Netflix.
Læs også: Dansk homo-kortfilm hitter i udlandet
Se også: God’s Own Country anmeldelse