Hvorfor skal man straffes for at være tiltrukket af en af samme køn
Den 50-årige Lisbeth Søndergaard er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i Vestsjælland og har arbejdet mange år som pædagog. Hun har både familie, venner og arbejdskolleger, som er LGBT+ personer.
”Så når jeg er i LGBT+ miljøet, så føler jeg ikke, at jeg er et særligt sted. Det er noget, jeg er vant til. Jeg har heller aldrig forstået, at det at man er tiltrukket af en person af samme køn, skulle være noget, man blev straffet for og være et tabu, som man ikke talte om. Og for at kunne møde andre LGBT+ personer, så skulle man ind på et særligt værtshus i København”, fortæller Lisbeth Søndergaard til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
For Lisbeth Søndergaard er det soleklart, at ethvert menneske skulle kunne være sig selv og kunne leve det liv, som man ønsker.
”Men jeg ved godt, at det ikke altid er sådan for LGBT+ personer, og at det stadig kan være et tabu både i familien og på arbejdspladsen. Og det skal vi have gjort noget ved”, understreger hun.
Hvorfor flager vi ikke med Pride-flaget i Vestsjælland
I den lokale avis så hun en artikel om, at lokale LGBT+ personer i Slagelse og Ringsted var ved at starte et netværk op, og det fik Lisbeth Søndergaard til at møde op.
”Jeg blev her overrasket over at høre, at der var nogen, som ikke følte, at de kunne gå hånd i hånd med deres partner på torvet i Ringsted, men at de ventede med at gøre det til, de kom til København. Andre oplevede ikke, at de kunne være sig selv på deres arbejdsplads, og at de åbent i frokostpausen kunne fortælle om, hvad de lavede i deres fritid. Og der var både unge og ældre, som manglede et sted, hvor de kunne møde andre ligesindede. Hvorfor er det et problem i mit arbejdsområde at være LGBT+ person, og hvorfor har vi stort set ikke Pride-flaget oppe ude i de støtte byer og i landdistrikterne i Vestsjælland”, lyder det fra Lisbeth Søndergaard.
Hun fortsætter:
”Når jeg deltog i netværksmødet, så er det fordi, at jeg gerne vil være med til at understøtte, at LGBT+ personer i Vestsjælland kan være sig selv. Vi skal i fagbevægelsen være med til at skabe grobund for, at alle medarbejdere kan trives på arbejdspladsen. Og jeg synes, at vi som faglig organisation skal gå forrest, når det handler om LGBT+ personer. Men det handler også om andre grupper af mennesker på arbejdsmarkedet, som vi har fået lidt ekskluderet fx udsatte unge og seniorer. Vi klager over, at vi mangler arbejdskraft. Jeg mener, at vi kan gøre mere for at inkludere flere grupper på arbejdsmarkedet, og vi skal måske også ændre vores kultur her en smule”, forklarer Lisbeth Søndergaard.
Vil gerne arbejde med LGBT+ spørgsmål
Hun oplever hos de lokale fagforeninger i Vestsjælland en stor interesse i at arbejde med LGBT+ personers vilkår på arbejdsmarkedet og nysgerrighed for, hvordan man kan arbejde med det.
”Vi har nu sat LGBT+ personer det på dagsorden, og vi har haft besøg af LGBT+ personer, som har fortalt om, hvordan de oplever at blive mødt af fagbevægelsen. Det næste bliver, at vi vil starte et netværk af LGBT+ personer i Vestsjælland”, fortæller Lisbeth Søndergaard.
