SAMFUND

Flere LGBT+ personer ramt af hjemløshed

Ole Abildgaard Mikkelsen og Bjarne Henrik Lundis.

Ole Abildgaard Mikkelsen er direktør i WeShelter, som er en af Danmarks ældste hjælpeorganisationer på hjemløshedsområdet.

Både han og andre der arbejder med socialt hjælpearbejde, har en fornemmelse af, at der bliver flere LGBT+ personer, der leverer i hjemløshed, og som er socialt udsatte.

”Vi ved ikke med sikkerhed, om det er sådan, for det er ikke noget, som vi har nogle tal på herhjemme. Det kan godt være, at når man er blevet optaget af noget, at så ser man det alle steder. Men sådan tror jeg nu, at det holder stik. Der er blevet mere synligt i vores arbejde at se LGBT+ personer, som er hjemløse og socialt udsatte. Vi har brug for mere forskning på dette område. Vi mangler kortlægning af antallet, om hvilke udfordringer LGBT+ personer møder og vide mere om, hvad det er for en hjælp, som de har brug for”, fortæller Ole Abildgaard Mikkelsen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Generationsforskelle

Han forklarer, at der er nogle genrationsforskelle, når det gælder LGBT+ personer:

”Dem, som er 40 år og opefter, de gemmer ofte den side af deres tilværelse væk. Hvorimod unge er er mere synlige, og de taler om det. De står tydeligt ved, at de er LGBT+ personer, og de finder sig ikke noget. De ved, at de har ret til at være sig selv”.

Ole Abildgaard Mikkelsen gør opmærksom på, at LGBT+ personer klarer sig dårligt, når vi ser i statistikkerne i forhold til brug af rusmidler, brug af tilbuddene i psykiatrien, og når det gælder selvmordstanker og selvmordsforsøg. Og at det er typisk transkønnede, der lever de mest tragiske liv.

Mødt med fordomme

Og når man så banker på fx et herberg, så er der nogle ting, der kan være endnu sværere som LGBT+ person end for andre.

”Man kan nemlig nogle gange møde homofobi eller transfobi eller bliver mødt dårligt af pædagoger eller sundhedspersonale. De er måske uvidende om LGBT+ personer, eller de mener selv, at man ikke kan være fx nonbinær eller transkønnede og skifte køn, og de vil måske ikke vil anerkende en transkønnedes nye navn. Dee møder LGBT+ personer med modvilje, og det gør det rigtigt svært”, lyder det fra Ole Abildgaard Mikkelsen.

WeShelter har vi arbejdet med LGBT+ området i de seneste 3-4 år.

”Jeg har talt med mange LGBT+ personer, som er ramt af hjemløshed og er socialt udsatte og med mange fagpersoner. Jeg bliver både meget berørt og ked af det, når jeg møder nogle mennesker, som lever virkelig svære liv og som søger hjælp, og som bliver mødt på en virkelig dårlig måde. Der er brug for, at vi her bliver bedre”, understreger Ole Abildgaard Mikkelsen.

Uddanner fagpersonale

Han mener, at fagpersonale både har brug for en større viden om LGBT+ området, og at der skal være større fokus på måden, som man møder LGBT+ personer på.

”Det kan være godt som fagpersonale at vide noget om fx PREP, hormoner og rusmidler, hvis man som fagpersonale på et herberg og skal hjælpe LGBT+ personer. Vi laver i WeShelter uddannelsesdage for ansatte fx på herberger og ansatte i kommuner. Her får de viden om det at bruge pronominerne korrekt overfor nonbinære, om hvordan man taler om seksualitet og kønsidentitet. Det kan for mange godt være svært, også når det gælder heteroseksuelle”, forklarer Ole Abildgaard Mikkelsen.

Fokus på faglighed og atter faglighed

Han oplever, at interessen for fagpersonale for at vide mere om LGBT+ personer, som lever i hjemløshed, og som er socialt udsatte, at er stigende. Men også, at de synes, at det er et svært område at arbejde med.

”For 20 år siden var jeg frivillig på Pan Bladet. Det var dengang, at vi talte om bøsser og lesbiske. Der var ikke så meget tale om transkønnede. og som i dag: LGBT+ personer. Heller ikke i det offentlige rum”, husker han og fortsætter:

”Vi har et netværk af fagpersonale som møder LGBT+ personer, der er udsat hjemløshed og socialt udsatte. De kan her dels dele erfaringer, og vi forsøger at give dem større viden, fx om minoritetsetniske LGBT+ personer. Vi kommer også ind på, hvordan man kan tage de svære samtaler om køn og seksualitet. Fordi man selv er lesbisk eller bøsse, betyder det jo ikke, at man er den bedste til at tale med transkønnede. For os i WeShelter handler det om at skabe en større faglighed, en faglighed om LGBT+ området. Man kan som fagpersonale have alle mulige holdninger. Det må man holde for sig selv, når man er på arbejde. Vi arbejder ikke ud fra, hvad folk synes, men ud fra faglighed”, understreger Ole Abildgaard Mikkelsen.

Brugerpanel af LGBT+ personer

Desuden har WeShelter også et panel af LGBT+ personer der lever i hjemløshed.

”Det er vigtigt for os at lytter til de personer der kender til at leve i hjemløshed. Vi har lavet et panel af LGBT+ personer, som giver os gode råd og som vi lytter til før, at vi henvender os til politikerne. Jeg møder meget velvilje hos politikerne, det er ikke længere noget nyt for dem. Så jeg er optimistisk på, at der kommer til at ske noget på området for LGBT+ personer. Ja, det er der allerede i Københavns Kommune”, fortæller Ole Abildgaard Mikkelsen.

 

Se også: WeShelter LGBT+

Se også: Mere hjælp til udsatte LGBT+ personer