Erasure frontmand klar med tredje soloudspil

Musik: Erasure frontmand Andy Bell er den anden maj klar med sit tredje soloudspil som har fået titlen “Ten Crowns”. Et album han den 21. juni også præsenterer for sine danske fans, når han gæster festivalen Summer Sounds i Holstebro.
Af : Af: Rocco Johnnie
Forløberen for albummet – singlen “Dance for Mercy” udkom midt i marts. I den ser Bell tilbage på nogle af de mange udfordringer han har stået overfor i sit liv. Fra hjerteanfald til hiv. Fra en næsten druknedødsoplevelse som barn til at flyve hen over cykelstyrret og ind i en murstensvæg. Med sig på albummet har han sit idol Blondie forsangeren Debbie Harry. Også sangerinden Potenza lægger lækker rå kvindelig vokal på et par numre.
Andy Bells altid super stærke vokal er tydelig, med sample referencer fra Donna Summer, Madonna, Depeche mode, Army of lovers med flere. Albummet “Ten Crowns” er for de mange mennesker, der elsker følsomt og meget dansevenligt musik.
Teksterne favner de fleste, meget personlige emner fra Andy Bells liv.
Rocco Johnnie anbefaler, at de højhælede dansesko bliver taget frem, og lad os så komme ud af busken og tage en dans sammen, med hænderne op.
“Ten Crowns”
Crown Records. Ude anden maj.