KULTUR

Bryan Rice springer ud som podcastvært

Bryan Rice er medvært på en podcast- serie, hvor Melodi Grand Prix er omdrejningspunktet.
Foto: Pressebillede

Det kommer til at dreje sig om Melodi Grand Prix når Bryan Rice den 18. februar springer ud som vært i podcasten “Showtime”. Og Grand Prix er på ingen måde fremmed for Rice, der selv har deltaget både som solist og sangskriver.

Melodi Grand Prix ligger nærmest i blodet på Bryan Rice, der selv kom snublende tæt på at vinde det danske Melodi Grand Prix i 2010 med sangen “Breathing”. Nu gælder det den helt ny podcast-serie “Showtime” som man fra 18. februar kan høre i Classic FM´s app.

“Selvom det er 15 år siden i år, kan jeg tydeligt genkalde mig følelsen af at træde ind på scenen i Gigantium foran 9000 klappende og stående publikummer og over en million seere. At synge i regnen og få en andenplads var mere end jeg nogensinde havde troet var muligt” fortæller Bryan Rice i en pressemeddelelse.

Selv kalder Bryan Rice sig fritids-fan.

” Så elsker jeg drama og et halvunderligt sceneshow. Det giver mange forskellige perspektiver”, fortæller Rice videre. Det giver mange gode perspektiver som han og medværten Ditte Marie Dalgaard kan diskutere i den nye podcast-serie. De to skal blandt andet følge årets danske finale.

“Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision er fedt af utroligt mange grunde. Jeg elsker især, hvordan det hvert eneste år overrasker. Man ved ALDRIG, hvad der kommer, for kreativiteten har ingen grænser. Men én ting er sikkert, og det er, at det aldrig skuffer. Jeg er underholdt hvert eneste år”, fortæller hun.

Kan du ikke få nok Grand Prix lancerede kanalen tilbage i 2013 en Grand Prix kanal. En kanal, der hurtigt blev et hit på  JFM. Her kan du hverdag få serveret de største Grand Prix slagere.

’SHOWTIME En Grand Prix Podcast’ udkommer hver uge fra tirsdag 18. februar. Grand Prix Kanalen kan man høre i Classic FM’s app

 

De skal få Danmark tilbage i Eurovisionfinalen