At være ung, farvet og homo
Foto: Privat
Mennesker er meget andet end deres køn. Opvækst, hudfarve, seksualitet, religion, kultur og social arv kan også præge ens identitet.
Hvis man er sort og homoseksuel, og alle omkring én er hvide og heteroseksuelle, så kan man føle, at man ikke passer ind og er anderledes end normen. Og de mennesker, hvis identitet passer ind i normerne, forstår sjældent, hvordan det kan føles at falde udenfor.
Det er også et spørgsmål om at forstå, at man med stereotyper om for eksempel sorte og/eller homoseksuelle nemt kommer til fastholde den gamle norm – og den opfattelse, som nogle desværre stadig har, at visse mennesker ikke er lige så meget værd som andre, på grund af deres seksualitet og/eller hudfarve.
1960’erne og 70’erne
Den homoseksuelle revolution i 1960’erne og 70’erne var begyndelsen på en ny epoke, hvor bøsser begyndte at leve mere åbent med deres seksualitet. Dette tiltrak også en del farvede bøsser, som nu vovede sig ind i det homoseksuelle miljø, der ellers hovedsageligt havde bestået af etnisk hvide danskere.
Kim – ung, mulat og homoseksuel
Men hvordan ser det ud i dag? Hvordan er det at være farvet i det danske homo-miljø? Vi har mødt Kim, der er mulat og homoseksuel.
Kim er 20 år gammel, født og opvokset i Danmark, nord for København. Han er født af en togolesisk mor og dansk far og har været åben homoseksuel, siden han var 15 år gammel.
Foto: Privat
– Du har været åben homoseksuel, siden du var 15 år. Hvordan sprang du ud, og hvordan blev det modtaget af familie og venner?
”Jeg har sprunget ud etapevis. Jeg valgte at springe ud for mine nærmeste venner i en alder af 13, men valgte først offentligt at springe ud som homoseksuel som 15-årig. Det var i forbindelse med et Facebook-opslag om min seksualitet på mit gymnasie, som viste sig at blive temmelig populært, at jeg valgte at springe ud for min familie.”
”Alle tog det meget bedre end forventet. Og jeg må nok ærligt indrømme, at jeg nok havde kørt det hele op til et stort show, der viste sig slet ikke at være behov for.”
– Hvordan er det at være blandt de ’få af sin slags’? Kan der ikke også være fordele ved at have et mere eksotisk udseende og ikke bare at være en ’kedelig’ leverpostejfarvet dansker?
”Det vil jeg helt klart mene. Jeg vil mene, der er mange fordele med at være mixet. Man får lidt følelsen af være den ”vare i supermarkedet”, der ikke er mange af. Såvel hvis man som dansker tog til asiatiske eller latinamerikanske lande, ville man også være af ’varen, der ikke er mange af’.”
– Har du oplevet positiv eller negativ seksualisering på baggrund af din hudfarve? Der er jo mange myter, som at sorte er mere veludrustede og mere udholdende?
”Hvis man ser perspektivet udefra, vil man nok snakke om, at der er tale om en ’positiv’ seksualisering. Idealet for mænd i nutidens samfund er oftest, at det er mest attraktivt at være veludrustet, store læber og have en fyldig og fast røv, som man ofte forbinder med sorte. De to sidste er nok mere gældende i homo-miljøet end blandt heteroer.
– Oplever du det som en samlet generalisering af alle ikke-etniske danskere? Eller er nogle grupper mere udsatte end andre?
”Jeg tror, der eksisterer en generalisering af de fleste ikke-etniske danskere. Vi har dog forskellige forestillinger, fra latino til mellemøstlig, såvel som fra asiat til sort.”
Stereotyper eller fordomme
Stereotyper eller fordomme gør ikke forskel på de personer, der tilhører en bestemt gruppe, for eksempel sorte eller homoseksuelle. Særlige træk og egenskaber bliver knyttet til alle personer fra gruppen, uden at der tages hensyn til, hvordan personerne i gruppen hver især opfører sig, hvilke holdninger de har, eller hvor de kommer fra. En stereotyp giver ét og kun ét billede af, hvad det vil sige at være for eksempel sort eller homoseksuel.
– Tror du, der er forskel på seksualisering, om man er hetero- eller homoseksuel?
”Det kommer an på, hvilke stereotyper der er snakket om. Stereotypen om sorte veludrustede og mere udholdende startede blandt heteroer, før homo-miljøet var bredt udbredt og åbent. Omvendt kan man sige, at stereotypen om, at alle asiater er passive og ’drengede’, nok primært er en homoseksuel tanke.
– Kan der også være positive stereotyper?
”Stereotyper kan helt klart være positivt ladede. Men selv om de kan være det, kan det stadig være irriterende, at der bliver lavet en forventning om at være på en speciel måde, om det så er positivt eller negativt. Der er en forventning om at leve op til stereotypen, hvilket kan skabe et pres.”
– Har du oplevet negative beskeder på de sociale medier eller på dine datingprofiler, fordi du er farvet og åben homoseksuel?
”Kan ikke lige komme i tanke om nogle negative beskeder. Jeg vil i hvert fald sige, man ikke slapper helt af, som den man er. Man har to sider af sig selv, man skal tage hensyn til, men disse to er ikke lige forenelige. Derfor handler det om en balance, hvor der er plads til dem begge, og ikke mindst er plads til den, jeg er, og hvad jeg kommer fra.”
– Har du oplevet forskelsbehandling eller homofobi, der kan relateres til din hudfarve og/eller din seksualitet?
”Jeg vil ikke sige, jeg direkte har oplevet forskelsbehandling eller homofobi. Jeg har nogle gange en følelse af, at netop fordi folk har sine stereotyper, og der sker en seksualisering af en, kan folk ikke se mig som andet end et sexlegetøj. Det har ikke lige gjort det nemmere at finde dates og venner, og så kan man vel snakke om en slags forskelsbehandling?”
– Du har et dansk klingende navn. Hvordan reagerer folk, der kun kender dit navn, når du for eksempel dukker op til en jobsamtale og er ’sort’?
”De spænder lige øjnene op en ekstra gang. Mest fordi min stemme lyder så dansk, som noget overhovedet kan være, og det at jeg har danske navne, som om vi levede i 1900-tallet. Jeg elsker Danmark og føler mig dansk. Eneste forskel er måske mit udseende. Jeg er ikke lige det, man vil forbinde som etnisk dansk.”
– Der er megen diskussion omkring omskæring af drenge. Hvordan ser du på det?
”Jeg synes, omskæring er forkert, indtil barnet selv er bevidst om det indgreb, der bliver foretaget mod ens krop. Det mener jeg, man som dreng først kan være bevidst om i 13-15-årsalderen. Jeg er selv omskåret, og jeg har da også følelsen af, der er taget en beslutning om noget temmelig afgørende på min krop, som jeg gerne selv ville have besluttet.”
– Der er også mange, der tror, at de fleste ikke-etniske danskere er muslimer. Men du er kristen og deltager i gudstjenester i den danske folkekirke. Er det noget, du har med fra dine forældre, eller noget, du selv har valgt?
”Jeg synes, det er vigtigt at pointere, at også mange lande uden for Vesten er kristne, og som endda går meget mere op i det, end vi gør her i Danmark. Kig for eksempel på Sydamerika, Filippinerne og afrikanske lande syd for Sahara.”
”Begge mine forældre er nok ’kultur-kristne’, som man ville kalde det her i Danmark. Men jeg har selv valgt at finde min vej inden for religion og går oftest i kirke om søndagen. Jeg tror selv, man skal finde en balance mellem, hvordan man vil tro, og hvad man vil tro på.”
Sorte homo-idol-rollemodeller
Der er ikke mange kendte unge sorte homoer, der er stået frem. Den eneste, jeg lige kan komme på, er den 22-årige amerikanske rapper, sanger, sangskriver og mediepersonlighed Montero Lamar Hill, bedre kendt under sit scenenavn LilNasX, han sprang under priden i 2019 ud på Twitter.
Se musikvideoen: Lil Nas X: MONTERO (Call Me By Your Name) (Live) – SNL
Kim savner da også sorte homo-idol-rollemodeller, som han kan spejle sig i.
– Men hvorfor er det er vigtigt for dig at kunne spejle dig i specielt en sort rollemodel? Hvorfor ikke bare i en anden homoseksuel?
”Fordi det er vigtigt nogle gange at kigge efter personer og baggrunde, der ligner sin egen. Jeg tror at springe med en vestlig kultur og en kultur uden for Vesten er to vidt forskellige ting. Og derfor er det vigtigt, der kommer nogle rollemodeller med andre hudfarver på banen. Det her med at være åbent homoseksuel kan man godt sige er et vestligt og et ’hvidt’ fænomen. Der kunne jo måske blive bredere fænomen, hvis vi havde flere farvede rollemodeller.”
– Har du specielle forventninger til fremtiden som sort og homoseksuel? Og hvordan ville du gerne kunne leve dit liv, hvis du selv kunne bestemme, uden at skulle tænke på fordomme og andre begrænsninger?
”Jeg håber helt klart, vi får brudt nogle af de mure, der eksisterer i dag. Der foregår rundt omkring i verden et arbejde med, hvad ’sort kultur’ skal være. Og jeg tænker ikke mindst, vi selv i Danmark skal definere, hvad den skal være her, og hvad det indebærer at være afro-dansker i Danmark.”
”Stereotyper og seksuelle forventninger tror jeg aldrig rigtigt forsvinder, men jeg tænker da, de viskes lidt ud, idet der kommer flere og flere ikke-etniske danskere ud på ’homo-markedet’.”
