Alle andre elsker sex
Spørgsmålene er mange, når man ikke har lyst til sex ligesom alle andre. A-seksualitet er reel, men hvordan føles det, og hvordan formår man at være i en relation, hvis man godt kan dele seng uden at tænke på sex?
Marie har hverken haft gode oplevelser med sex eller særlig lyst til det, dog kan hun godt forestille sig en fremtid med et barn, hvilket jo ikke ligefrem giver mening for hende. Hun bliver mødt af en masse spørgsmål fra omverdenen, som hun ikke kan svare på, men hun bruger mange kræfter på at forstå, hvorfor hendes verden er som den er. Alle andre elsker jo sex, hvorfor gør hun ikke det?
Den bedste kammerat
Hovedpersonen finder ud af, at hun ikke kan undvære Alexander efter en fælles sommerhustur, og hurtigt bliver hendes veninder jaloux. De bliver jaloux over deres forhold, men det værste for dem er, at de ikke forstår deres forhold. Veninderne forstår ikke, at de ikke har sex, når de sover sammen, eller at Marie ikke er forelsket i den ven, hun deler alt med.
Hvem er de egentlig
Marie og Alexander er tætte venner, og bliver hele tiden stillet over for spørgsmålet om hvor længe de har været kærester. De aner aldrig, hvad de skal svare, og de ved egentlig heller ikke, hvor de er på vej hen. Men ingen af dem lægger op i sex, og det føles rart at have en ikke-seksuel-relation, så hvordan skal de egentlig være venner.
A-seksualitet
Marie har en overvejelse om hvorvidt hun er aseksuel, og der er mange tanker omkring det i bogen. Det er fascinerende at læse, og ikke noget jeg før har læst om. Forfatteren Sandra Møller Henriksen kan noget med at formulere sig i et hverdagssprog uden at det er et sprog, vi kender fra hver anden bog. Samtidig kan man ikke som læser gennemskue om Marie er forfatteren selv eller om hvordan det hænger sammen. Dog er det tydeligt at forfatteren selv har kendskab til a-seksualitet, og hvilke tanker det giver.
Spændende og spøjs udvikling
Det er ikke sikkert jeg helt har forstået, hvor bogen vil hen med historien, og den udvikler sig spøjs. Dog er denne udvikling også en meget ny tilgang til det at ændre sig, hvilket gør det spændende. Det jeg vil sige med det er, at bare fordi jeg ikke forstår den sidste udvikling, kan den jo nemt give mening for andre. Så er du nysgerrig på en ny forfatter og en anderledes historie, skal du give dig ud i denne.
Info
“Under atoller findes Alexander” af Sandra Møller Henriksen udkommer på forlaget Alpha.
330 sider