Tilstrækkelig utilstrækkelig teater åbner op til dialog
Højaktuelt og reflekterende ungdomsteater spiller lige nu i Odense. Teater Momentums ”Hvis bedre er muligt” giver stof til eftertanke hos både unge og voksne.
Der bliver for tiden snakket, skrevet og debatteret meget om unges mistrivsel. Også i vores LGBT+ miljø, hvor undersøgelse på undersøgelse viser, at de unge Queer på mange områder har det svært. Der hviler et stort pres på vores unge. De skal slå til og passe ind i en massiv mængde af kasser. En påbudskultur, hvor de helst skal kende deres vej i livet med det samme. Jo hurtigere, jo bedre. Man kan hurtigt havne i en følelse af utilstrækkelighed. Kan man nogensinde nå sit fulde potentiale? Skal man overhovedet det? Og behøver man have sig selv med?
Det er netop det Teater Momentum’s nyeste forestilling: Hvis bedre er muligt, handler om. En forestilling, der er baseret på bogen “Utilstrækkelig” af Christian Hjortkær.
Og de rammer essensen på kornet. Dramatiker Ingeborg Bjarno Thomsen har en sikker forståelse af emnet, og får det konkret og direkte hevet frem. Hun har som optakt været ude og snakke med unge om deres tanker og oplevelser. Det skinner igennem. Det er nem tilgængelig dramatik, trods emnets store kompleksitet.
Ens modsætninger
Det hele sker i en enkel iscenesættelse og kulisse. Et sort rum med flytbare sorte lysende kasser. Der er fokus på ordene, som får lov til at fylde, og stå frem.
Der er to skuespillere på scenen, øvrige roller er indspillede stemmer.
To unge på overfladen modsætninger, Lauritz og Ea, tvinges til at skulle tilbringe tid med hinanden. Han overholder alle regler, skal have struktur og rutine. Hun er faldet igennem og kæmper med at kunne være i alle de faste rammer. Han har en tilstedeværelse på 120 procent med tillæg og det hele. Hun har netop modtaget sin fjerde fraværsadvarsel. Burde være smidt ud for længst. De bliver sat sammen, så han skal hjælpe hende med at få sin eksamen.
Så forskellige, men på så mange måder ens. For de kæmper med forventningerne og bag facaden lurer tankerne om ikke at slå til. Følelsen af utilstrækkelighed.
Forestillingen skifter overraskende spor undervejs. Et metaspor, der for alvor giver stof til eftertanke bliver lukket op.
Det er et særdeles velfungerende og veleksekveret greb der benyttes.
Direkte og lige til spil
De to skuespillere har et ligetil sammenspil, og viser dybde i deres individuelle præstationer. Man mærker det indebrændte og sårbare i Emilie Rasmussens som Ea. Og hun tager naturligt styringen mod slutningen med sit nærværende og ligefremme spil.
Casper Kjær Jensen har sin debut med forestillingen, efter at være blevet færdiguddannet i sommers. Flere vil dog kende ham som skurk fra hans medvirkede i filmen Nattevagten to. I forestillingen balancerer han på fornemmeste vis imellem det indre og ydre hos Lauritz. Han viser også momenter af komiske timing, for figuren er sjov i alt hans akavethed. Men det bliver aldrig for meget eller overspillet, også her holdes balancen præcist.
De rammer begge, så man forstår dem.
Refleksion og dialog
Det er en forestilling, der emmer af at blive brugt i den direkte samtale imellem generationer. Som familie, men også klart i undervisning. En vej ind til emnet, hvor der levende åbnes op til samtale. Og det er jo ikke kun de unge, der mærker presset, og som kan have svært ved at holde fast. Og hvem er der nu, der har skabt sådan en verden? Det er nok ikke de unge selv, de spejler sig jo blot i omverdenen. Vi har alle brug for at stoppe op og sætte ord på.
”Hvis bedre er muligt” bliver ofte efterfulgt af “så er godt ikke godt nok”. En på så mange måder skræmmende sætning. Men der råbes ikke dommedag, for håb bliver en del af ligningen.
Med ’Hvis bedre er muligt’ giver man de unge en stemme. Vi får indblik og der ligges op til dialog. Vi får refleksion og tid til tanke, det er altid kærkommen. Vi får relevant og væsentligt teater i øjenhøjde.
Om forestillingen
Teater Momentum – Hvis bedre er muligt.
Spilleperiode: 29. okt. – 16. nov. 2024.
Medvirkende: Casper Kjær Jensen, Emilie Rasmussen, Henrik Pahlke Møller og Natalí Vallespir Sand.
Iscenesættelse: Jeppe Sand. Dramatiker: Ingeborg Bjarno Thomsen. Lysdesign: Laura Edlefsen. Lyddesign: Henrik Pahlke Møller. Dramaturgisk konsulent: Kaia Fransiska Frostmann Lundenes. Scenografisk konsulent: Benedikte Beate Hansen. Teknisk konsulent: Palle Nothlev. Dramaturgipraktikant: Karoline Bruhn Henriksen. Instruktørassistent: Anton Bay Nøsted.
