SAMFUND

LGBT+ vælgere fravalgte Trump

Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris var den foretrukne blandt LGBT+ vælgerne ved det netop overståede præsidentvalg i USA.
Foto: Welcome to All /Pixabay

Selvom Trump fik flest stemmer i det netop overståede præsidentvalg i USA valgte et overvældende flertal af LGBT +vælgere at stemme på demokraternes kandidat Kamala Harris.

Hele 86 procent af LGBT+ vælgere valgte ifølge en rundspørge fra NBC News at stemme på demokraternes præsidentkandidat. Kun 12 procent blandt lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede vælgere valgte at sætte deres kryds ud for Donald Trump.

Ifølge målingen valgte flere LGBT+ vælgere denne gang at droppe Trump og stemme på demokraternes kandidat. I 2020 gik hele 27 procent af LGBT+ stemmerne til Trump, da han var oppe mod Biden.

Kun otte procent af kvindelige LGBT+ vælgere valgte at stemme på Trump. Kigger man på de farvede LGBT+ vælgere ser det endnu værre ud for Trump. Her kunne Trump kun mønstre en opbakning blandt fem procent af de farvede LGBT+ vælgere. Også blandt “hvide” LGBT+ personer hentede Harris hele 82 procent af stemmerne.

De fleste LGBT+ vælgere (62 procent) gav samtidig udtryk for, at de ville være “bange”, hvis Trump vandt. I modsætning svarede 82 procent af de adspurgte at de enten ville være “spændte” eller “optimistiske”, hvis Harris blev valgt til præsident.

LGBT+ vælgere mere venstreorienterede

Ifølge NBC News exit-måling identificerer otte % af de amerikanske vælgere sig som LGBT+ person i 2024. Det er den højeste andel nogensinde. Procentdelen af vælgere, der identificerer sig som LGBT+ person, er fordoblet, siden Barack Obama blev valgt til præsident i 2008. Her lå tallet kun på fire procent.

Som ved tidligere valg skilte LGBT+ vælgerne sig ud som en af ​​de mest venstreorienterede vælgerblokke i vælgerbefolkningen. Blandt LGBT+ vælgere er der langt flere der stemmer på demokraterne end republikanere. Her ligger tallene på 56% til demokraterne. Mens fem procent vælger republikansk. LGBT+ vælgere støtter også i højere grad abortrettigheder end den øvrige befolkning.

 

Kæmper for LGBT+ personers rettigheder