Jeg er bange for at miste mine venner og mine forældre
Kun et år gammelt blev Isaac Abel adopteret fra Kina til Danmark. Den i dag 21-årige Isaac voksede op i Århus-forstaden Beder og følte her hurtigt at blive sat i bås.
”For jeg kunne jo ikke gøre for, hvordan jeg så ud og hvor jeg kom fra. Til gengæld tænkte jeg meget over, at jeg var adopteret”, fortæller Isaac til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Først da Isaac kom væk fra Beder og til efterskole, følte Isaac, at det var muligt at begynde på en frisk.
”Jeg lærte på efterskolen andre bedre at kende. Jeg oplevede, at de var mere nysgerrige i forhold til mig, og at de ikke satte mig i bås. Jeg fik også en god ven, som sprang ud som nonbinær, og det satte nogle tanker i gang hos mig. Og jeg begyndte at tænke tilbage på min tid i folkeskolen, når vi blev delt op i henholdsvis drenge og piger, og jeg følte ikke, at jeg hørte til i nogle af de to grupper for køn – nemlig piger og drenge samfundet har sat op”, forklarer Isaac.
Fandt ligesindede
Først for 2 år siden da Abel flyttede til Silkeborg. Her opsøgte Isaac fællesskaber, og her vidste der sig at være andre LGBT+ personer.
”Brikkerne begyndte at falde på plads lidt efter lidt for mig efter, at jeg havde talt med andre LGBT+ personer. Jeg fandt ud af, at jeg var nonbinær og bruger i dag pronominerne ”de og dem”. Jeg mødte andre, hvor jeg ikke skulle forklare noget, og hvor der ikke blev stillet spørgsmålstegn og tvivl ved, hvem jeg var. Her kunne jeg helt være mig selv”, fortæller Isaac.
Forældrene ved det ikke
Dog ved mange venner og en del af hans familie endnu ikke, at Isaac er nonbinær.
”Jeg er sprunget ud som nonbinær for de andre i min klasse på FGU, Den forberedende grunduddannelse. Men der er stadig mange venner og mine forældre, som ikke ved, at jeg er det. Det er den sværeste ting: at skulle fortælle mine forældre det. Det har jeg en knude i maven af nervøsitet over. Jeg er bange for, at de ikke vil acceptere det og bange for at miste dem, når jeg fortæller, at jeg er nonbinær. Så jeg tænker meget over, hvordan jeg skal få det sagt, når jeg er hjemme i weekenden og besøge dem”, lyder det fra Isaac.
