Du må ikke fornægte dit selv
Det er en usædvanligt velvalgt titel, som Mikas Lang har givet sin debutroman ”Bamberg Blues.” Der er nemlig ikke meget lys eller livsglæde at spore i fortællingen, som bedst kan beskrives som værende en lang depressiv klagesang.
Er der en ansvarlig voksen til stede?
Sådan får man lyst til at spørge sig selv, når man er blevet færdig med at læse Mikas Langs roman ”Bamberg Blues.”
Romanen er nemlig spækket med usunde familiedynamikker, ansvarsløse voksne, massiv racisme, diskrimination og seksuelle overgreb. Alt sammen serveret på et bagtæppe af krigstraumer, fattigdom, arbejderklasseproblematikker, samt en dogmatisk og bogstavstro kristendom, der på en og samme tid agerer både pisk og gulerod i karakterernes verden.
”Min klippe, vær ikke døv for mig”
Lang formår med sine stærke og detaljerede miljøbeskrivelser at male elendigheden frem fra bogens første sætning. I en lille nedslidt lejlighed møder vi bogens hovedperson. Den unge skoledreng Hilbert, der sammen med sin lillesøster, skal forsøge at finde vej i en verden præget af druk, armod og familieintriger.
Med en fraværende mor, som lever på både moralitetens og samfundets kant og en far, der er ”ude af billedet”, er barndommens uskyld for længst forduftet hos det unge søskendepar. Hos sig har de kun bedsteforældrene, der med hård hånd forsøger at holde sammen på både økonomien og familien. Og som om denne ensomme og kærlighedsløse opvækst ikke var nok, udsættes de ligeledes for massiv racisme i et kridhvidt og fremmedfjendsk efterkrigstyskland.
Der er således ikke mange andre lyspunkter hos Hilbert end den ugentlige højmesse i den lokale katolske kirke. Her er han messedreng og kommer sammen med nogle af sognets andre unge mænd i en bibelkreds, der bliver ledt af den karismatiske chefministrant Moritz. Mellem ham og Hilbert opstår der hurtigt en meget tæt forbindelse, som Moritz desværre ikke holder sig for god til at udforske og tage langt over grænsen.
Det er dog ikke kun i Guds hus, at slangen har sneget sig ind i paradis. Hos den familie, hvor Hilbert er feriebarn, gør den frisindede mor ham til objekt for den seksualdrift, hun ikke får stillet i sit ægteskab.
Den undertrykte seksualitet er således et af de gennemgående temaer i bogen. Den er noget alle føler, men ingen sætter ord på i det strenge katolske arbejdermiljø. Derfor flytter skammen ligeledes ind i Hilbert, i takt med han begynder at undersøge sin seksualitet og på tragisk vis udøver skade mod det menneske, som står ham allernærmest.
Høj pibeføring og lavthængende frugter
Læser man romanen med sprogkunst for øje, er den intet mindre end frydefuld. Sjældent har jeg oplevet et smukkere og mere sofistikeret sprogbrug end i denne fortælling. Alene de små poetiske intermezzospil er nærmest en sonetkrans værdig. Som små sjælelige søkort bliver de indgangsvinklen til Hilberts inderste tanker i både med- og modvind. De er gyldne perler trukket på guddomssnore.
Jeg har i min læsning virkeligt nydt sproget og Langs fantastiske talent for poesi. Han skriver mesterligt. Derfor er det også ærgerligt at ”Bamberg Blues” ikke er en mesterlig roman.
Narrativt er den desværre for ensidet, for langsom i optrækket og for repetitiv i sit handlingsforløb.
Alene det faktum, at der i bogens slutning sker tre overgreb lige i rap, vidner om at plottet er dårligt tilrettelagt og gennemarbejdet på en ufølsom og smagløs måde.
Du må ikke fordømme andre
Det mest problematiske er og bliver dog forfatterens konsekvente brug af stereotyper, der udmunder i et elendigt og ensidet karakterarbejde.
Det forekommer mig en anelse ironisk, at Lang gentagende gange sætter fokus på den racisme og den bias, som Hilbert og hans søster udsættes for, når han intet blik har for sit eget.
For det er vel ikke alle arbejderklassemødre, som er løse på tråden?
Alle arbejderklassemænd, der drikker lønnen op på den lokale bodega?
Alle skolelærere, der er kolde og sadistiske?
Alle sigøjnere, der stjæler?
Alle katolske ordensfolk, som begår overgreb?
Alle homoseksuelle, der er undertrykte og seksuelt utilregnelige?
Alle håndværkere, som er homofober?
Og listen kunne foresætte. Gennem romanen er der så mange gennemslidte og gennemtæskede stereotyper, at det bliver kvælende at konsumere.
Faktisk gør det mangelfulde karakterarbejde, at jeg i denne anmeldelse helt ekstraordinært vil slutte af med at skrive ti bud til alle, som ønsker at være bedre mennesker:
- Du må ikke fornægte dit selv.
- Du må ikke overskride andres grænser.
- Du må ikke forpeste din eller andres sjæle med internaliseret had.
- Du må ikke fordømme andre.
- Du må ikke begrænse andres rettigheder eller frihed.
- Giv stemme til dem, der ingen stemme har. Så bliver du måske også selv hørt.
- Kæmp ikke livets kampe alene. Sammen står vi stærkere.
- Giv ikke op, når vinden skifter retning. De smukkeste træer slår ofte rødder i modvind.
- Hold håbet op.
- Du behøver ikke at læse denne bog for at forstå verden omkring dig. Den gør dig hverken til et klogere eller bedre menneske.
Om Bamberg Blues
Bamberg Blues af Mikas Lang udkommer på forlaget Gutkind.
Roman – 2026 – 251 sider
Forsideillustration: Alma Akua
Ude nu.
