Topmøde for LGBT+ og venner – fem brændende spørgsmål
Fem brændende spørgsmål stilles på denne heldagskonference i Altinget om truslerne mod den woke dagsorden, transkønnede børn og den tiltagende vold mod queer personer.
Det første politiske “Topmøde for LGBTQIA+”
Så er der messe for LGBT+ med den woke familie og med deltagelse af politiske personligheder fra hele Danmark og Island. Torsdag den 14. november har LGBT+ sat sig selv stævne med et tæt pakket program med LGBT+ områdets vigtigste dagsordener, som skal løftes op på højeste, højeste niveau. Det er en ny politisk tradition, som skydes i gang i 2024. Meningen er, at LGBT+ aktivister og organisationer fra hele landet skal have mulighed for at få politikerne i tale og skabe nye relationer på tværs. I år er fokus på sikkerhed mod vold og diskrimination, sundhed samt rekruttering af børn og unge. Herunder løbes programmet kort igennem:
PROGRAM
8.30-9.30 — Morgentalk i Altingets gård — LGBT+ rettigheder: Går det den forkerte vej?
Magnus Heunicke, Miljø- og Ligestillingsminister (S) byder velkommen. Han står 100% inde for den woke dagsorden, som hviler tungt i den socialdemokratisk gruppe. Han er ny inden for området og blev skiftet ud med tidligere ligestillingsminister Marie Bjerre (V), da hun pludselig forlod den woke linje. Det kunne regeringssamarbejdet alligevel ikke holde til. Men nu er SVM-Regeringen på ret kurs igen takket være det stærke LGBT+netværk i socialdemokratiet, Regnbuenetværket.
Herefter kommer der en kort personlig beretning fra et medlem af LGBT+ Asylum, navn ikke angivet.
Oplægget til den efterfølgende debat er, at i årtier gik det bedre og bedre, og LGBT+ grupper oplevede flere rettigheder og mere respekt. Men i de senere år rapporterer LGBT+ organisationer verden over om flere både fysiske og verbale overfald, mere hadefuld tale online og udelukkelse fra den offentlige debat.
Spørgsmålet er, hvilken fremtid homoseksuelle ser sig selv i i Danmark, efterhånden som de internationale strømninger rammer Danmark, og hvordan vi som samlet LGBT+samfund står imod?
Moderator
Moussa Mchangama.
Paneldeltagere
Andreas Beyer Gregersen, Aktivist, Postdoc ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder
Nor Voldum-Clausen, Weshelter, Analyse- og udviklingskonsulent for LGBT+ Netværket
Susanne Branner Jespersen, Sekretariatschef, LGBT+ Danmark
Trine Bramsen, Tidl. Ligestillingsminister og mdl. af ligestillingsudvalget (S)
10.00-10.30 Transpersoners vilkår: Island fører, hvad kan Danmark lære?
Ugla Stefanía Jónsdóttir, Islandsk LGBT+ rettighedsaktivist vil i samtale berette til Ninna Fedder Helsinghoff, Næstforperson i LGBT+ Danmark om Islands succes med at være førende på transområdet. Diskussionen kommer nok frem til et par forslag til, hvordan Danmark kan blive endnu bedre til at sikre transpersoners vilkår med både hurtigere og bedre transitioner.
10.30-11.30 — Ulighed i sundhed: Har sundhedsvæsenet plads til alle?
Sundhedsreformen skal gøre op med ulighed i sundhedsvæsenet, men husker de så også LGBT+ personer? Ser man på data om alt fra alkoholforbrug, selvmord, stress og udsættelse for vold samt visse sygdomme, står LGBT+ personer dårligere både før og efter deres møde med sundhedsvæsenet, som det er i dag. I dette panel går vi tættere på, hvordan vi konstruktivt og lavpraktisk går til værks med at sikre en reform, som gavner alle.
Moderator
Moussa Mchangama
Paneldeltagere
Astrid Højgaard, Klinisk Lektor, Sexologisk Center, Aalborg Universitet,
Jesper Fisker, Formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse
Anders Dupont, Speciallæge, Bestyrelsesmedlem, Praktiserende Lægers Organisation
11.45-12.45 — Frokostdebat i Altingets gård — Børn, unge og uddannelse: Hvorfor har så mange LGBT+ børn ondt i livet?
Børn og unge mistrives i alt for mange hjem rundt omkring i Danmark. Desværre rammes LGBT+ unge særligt hårdt, samtidig med at flere unge personer identificerer sig som LGBT+. Dobbelt så mange oplever lav livstilfredshed, og risikoen for selvskade er fire gange højere end hos deres klassekammerater. Vi inviterer til en samtale med faglig forankring og samfundsblik, om hvordan vi griber de unge.
Moderator
Jakob Nielsen, Ansvarshavende chefredaktør, Altinget
Paneldeltagere:
Camma Okami, musiker og rådgiver i Sabaah
Jane Greve, Professor MSO, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd)
Oliver Anton Lunow Nielsen, Aktivist og projektleder for antidiskrimination i Amnesty International
Pernille Rosenkrantz-Theil, Folketingsmedlem (S)
Rasmus Kjeldahl, Direktør, Børns Vilkår
12.45-13.15 — Organiseret netværksopbygning: din lokale dagsorden
Så skal alle de fremmødte mødes på kryds og tværs og udveksle erfaring med det politiske arbejde både nationalt, men også med muligheder for udvikling af det lokale politiske arbejde med gender- og queerkultur.
13.15-14.15 — Kommunalpolitik: Hvordan skaber man et trygt lokalmiljø?
Det er sværere at være LGBT+ person i de små byer, end det er i storbyen. Det viser både nye data og den lange erfaring. Det kan de flest fra provinsen vist tale med om – også dem over 50 år. Men heldigvis tales der om det i dag hos mange kommunalpolitikere. Her er der fra nære og fjerne byer plukket en lille håndfuld politikere ud, der vil løfte sløret for, hvad de arbejder med, og hvor meget de vil hjælpe til i det fremtidige LGBT+ forandringsarbejde.
Moderator
Amma Asare-Nyako
Paneldeltagere
Christian Budde, Rådmand, Aarhus Kommune (V)
Karina Vincentz, Borgmester, Odsherred Kommune (Tidligere Venstre, så løsgænger og nu Nyt Odsherred)
Lone Kjær Hein, Byrådsmedlem, Holstebro Kommune (RV)
Niels Peder Ravn, Byrådsmedlem, Københavns Kommune (Først Nye borgerlige, nu konservativ C)
14.15-14.30 — Kagepause
Velfortjent efter et tætpakket program. Så bliver der lige et kvarter til at summe og forberede kritiske strukturelle spørgsmål til de fremmødte politikere.
14.30-15.00 — Afsluttende plenary
Et afsluttende plenum med spørgsmål, svar og afrundinger fra alle deltagere
HVOR: Altinget, Ny Kongensgade 10, KBH K
HVORNÅR: torsdag den 14. november kl. 8.30-15.00
KONFERENCIER: Moussa Mchangama, Co-founder & Senior Advisor, In futurum