Site icon Out & About

Stort Eurovision-party i København

Loreen 2023.
Foto: Corinne Cumming

Malmø er værtsby for Eurovision, men også København kan se frem til tusinder af Eurovision-turister i maj. En af de helt store Eurovision-fester er på Volume@Disie lørdag den 4. maj.

Lørdagen inden selve Eurovision Song Contest rykker en stor Eurovision-fest ind på Volume@Disie, Enghavevej 80, med plads til 5.000 gæster.

Festen åbner klokken 19.00 den 4. maj og løber helt frem til klokken 05 om morgen.

På selve scenen og på storskærm optræder en del af årets Eurovision-deltagere. Publikum får mulighed for at stemme blandt sangene, og arrangørerne lover en spændende afstemning – det bliver interessant at se, hvor tæt resultatet kommer på resultatet ved finalen lørdagen efter.

Blandt Eurovision-navnene på programmet er også Danmarks seneste Eurovision-vinder, Emmelie de Forest, det islandske Eurovision-ikon Hera Björk, Sander Sanchez fra Dansk Melodi Grand Prix 2020, samt Paul Rey, der har deltaget i den svenske Melodifestivalen og blev næsten verdenskendt efter sin California Dreaming-duet med Snoop Dogg.

Publikum kan også glæde sig til at opleve det danske drag-miljø med et særligt Drag-A-Vision-show. Her er Sascha Holiday, Diana Diamond, Philipina og Danica Dimefox med på programmet.

Værterne for det store show er James Barr fra London og Annie Rection fra København. James Barr er en erfaren stand-up-komiker, journalist og vært – dette bliver femte gang, at han er vært for et Eurovision-Pre-Party. Annie Rection står bag Absalon Drag Race Shows og er også kendt fra P3’s Dragcentralen.

Efter midnat venter en festlig nat på dansegulvet, hvor Cloe Angel og DJ Ohrmeister spiller Eurovision-hits og -klassikere helt frem til klokken fem om morgenen.

 

Eurovision Pre-Party

4. maj 2024 kl. 19-05

Volume@Disie, Enghavevej 80.

Læs mere og køb billetter her.

Se mere på: Instagram.

Arangementet er procuceret af Fresh Events ApS

 

Læs også: Her er årets Melodi Grand Prix deltagere

 

Exit mobile version