Site icon Out & About

Sex og lyst udforskes i 23 erotiske noveller

S3X – to bind fyldt med erotiske noveller. Ideal til godnatlæsning.
Foto: Micky Dunn

 

I S3X giver 23 bidragsydere deres bud på en erotisk novelle. Noveller, der i den grad synliggør,  at der er stor forskel på, hvad man tænder på. Og selvom der bliver gået til stålet, er det lykkedes at rumme flere sider af menneskets seksualitet. 

 

LGBT+ litteratur

S3X bøgerne er uden tvivl det, vi alle har brug for. Vi danskere har brug for at nogen fortæller, at det er helt okay, at have præcis den seksualitet som passer dig. Og det gør disse to bind af S3X. Historierne er til dig som selv står og er i tvivl. Dig som aldrig har sat spørgsmålstegn. Og til dig som har interesse for at kende til andres præferencer.

Flere LGBT+ personer har skrevet historier

Der er som sagt historier til alle. En stor del af novellerne er derfor skrevet af LGBT+ personer blandt andet , og har derfor udgangspunkt heri. Selvfølgelig har disse historier altid været der. Men at så mange nu er skrevet ned og udgivet bør vi anerkende, og være stolte af.

Forskellighed i historierne

Der er 23 historier, og der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af historierne, men der er ingen som ikke når et grundlæggende højt bund-niveau. De er forskellige og så alligevel ikke. Rigtig mange af historierne handler om sex med fremmede, og tvivlen om, hvorvidt ens lyst er okay eller normal. Og det bliver måske en smule irriterende, når man når til den tyvende novelle med det udgangspunkt, bare med andre seksuelle præferencer. Dog er hver historie individuelt interessant, så én historie en gang imellem er klart at fortrække.

Tydeligt at sexlegetøj er i fokus

S3X bøgerne er lavet i samarbejde med sexshoppen Peech, som siden 2019 arbejdet for at nuancere billedet af krop, seksualitet og sexlegetøj. Netop det aspekt er tydeligt i en del af historierne. Dette synes jeg personligt er helt fint. Men jeg ville dog ønske, at der var skrevet et forord om samarbejdet. Et forord som forklarede, hvilke kriterier novellerne er valgt ud fra. Eller om forfatterne har fået en retningslinje fra start.

“Læbestift og kjoler skaber ikke en kvinde, men hvad gør så?” 

fra Bryn R. Frederiksmose novelle ‘Solsikkepigen’ (side 62-89 i S3x 1)

Indsigt i andres overvejelser

Bøgerne kan mange ting. Men det altoverskyggende er, at læseren får et indblik i andres tanker. De er fyldt med overvejelser om, hvad der skaber identitet og seksualitet. Der vil helt sikkert være folk som læser en af novellerne og tænker “Hold da op, sådan har jeg det også”.

God godnatlæsning

Herfra kommer en anbefaling og en klar opfordring til at lægge bøgerne på natbordet. Længden på historierne passer lige til en god godnathistorie, og mon ikke mindst en af historierne formår også at tænde dig.

S3x 1 og S3x 2 er ude nu på forlaget People’s  (i samarbejde med Peech)

S3x 1: 210 sider

S3x 2: 233 sider

S3X finder du blandet andet her eller hos din lokale bogpusher.

Læs også: Popstjerne springer ud som biseksuel

Exit mobile version