Site icon Out & About

Queer Bee indtager klub Module

Italienske Vero Modo headliner den første Queer Bee aften på Module.
Foto: Pressefoto

QUEER BEE hedder et helt nyt tiltag på Module. En aften, hvor man fejrer mangfoldighed, kærlighed og selvudfoldelse.

Module er en klub, hvor diversiteten er et nøgle ord både på scenen og i forhold til deres gæster. Det er af samme grund, at klubben, der har til huse tæt på Rådhuspladsen i København på Vesterbrogade 2b lørdag den 13. januar søsætter den helt nye Queer Bee aften.

Helt grundlæggende er Queer Bee et rave, der hylder mangfoldighed og diversitet med et stort fokus på musikken og de artister der bookes i ind- og udland.

Lyden er techno, trance, percussive grooves, house, breakbeat og elektronisk. Headliner på premiere aftenen er Vero Moro.

Italienske Vera Moro er både DJ og performer. Hun er queer transfeminin og bor i øjeblikket i Bruxelles, hvor hun er en del af den belgiske elektroniske musik-queer-scene.

På Queer Bee aftenerne er der som altid på Module en meget stram Safer Space politik. Det betyder at festdeltagerne kan forvente en festlig aften, hvor alle har ret til et miljø uden chikane. Ingen homofobi, racisme, transfobi eller sexisme. Ingen fysisk kontakt uden samtykke. Missionen er at skabe en kluboplevelse, hvor alle føler sig trygge, frie og inkluderede.

En stor del af Modules identitet er netop den altomfattende safer space- og inklusionspolitik. Et miljø frit for chikane, diskriminerende adfærd og eksklusion. Noget der håndhæves af safer-space-personalet. Politikken afspejles også i den måde Module booker til events på. Her er det stor spredning på køn, alder, seksuel orientering, størrelse og nationalitet.

Der er ingen påklædningskode, Kønsnormer spiller ikke på Queer Bee. Det er bare at omfavne dit sande jeg og påføre dig dit blændende alter ego.

Festen skydes i gang Lørdag den 13. januar til midnat og fortsætter til kl. 8.

 

Jailhouse CPH fejrer Danmarks nye konge

Exit mobile version