Den 23-årige Mathias Kring NIebuhr voksede op i Hedensted og boede senere i Vejle. For tre år siden flyttede han til København. Han oplevede, at det var langt sværere at være bøsse i Jylland end i København.
”Jeg var den eneste, som jeg kendte, der var bøsse, da jeg voksede op i Hedensted. Det er en del af bibelbæltet, og det var derfor ikke velset at være homoseksuel. Jeg mødte min første kæreste som 17-årig, da jeg gik i gymnasiet. Jeg havde forinden haft en pigekæreste, men nu hvor mødte jeg en fyr, mærkede jeg for første at være rigtig forelsket, og jeg tænkte: ’Nå, det er sådan, at det føles!’”
Mathias Kring Niebuhr har altid været åben om sin homoseksualitet
”Det at jeg fortalte, at jeg var bøsse, gjorde, at andre, jeg kendte, kom til mig og fortalte om, at de selv var det. Det var jeg selvfølgelig glad for. Men omvendt så var det lidt trist, at de ikke selv turde være åben og være dem selv,” lyder det fra ham.
Han mener, at det er meget nemmere at være LGBT+ person i København, end det er i resten af landet.
”For det første er vi rigtig mange LGBT+ personer her i København. Jeg tænker ofte, at det er så normalt, at det ikke længere er noget specielt at være LGBT+ person, og det er jo sådan, at det helst skulle være. Der er det meget sværere at være bøsse rundt om i landet i de mindre byer. Jeg tror, at det er vigtigere, at der flere helt almindelige LGBT+ personer, som ikke selv har noget på spil, som står frem og fortæller om deres liv og hverdag. Så det ikke gøres til noget specielt. Det handler i bund og grund om, at man kan få lov til at elske den, som man gerne vil, og om at vise menneskelig omsorg,” fortæller Mathias Kring Niebuhr.
Han blev aktiv i Socialdemokratiet og som 18-årig formand for Socialdemokratiet i Vejle.
”Folk kunne mene, hvad de ville om min seksualitet, men jeg ville ikke have, at de kunne sætte en finger på mit arbejde. Jeg knoklede også og brugte al min tid på det politiske arbejde. På en måde kunne jeg godt tænke mig at have været ung lidt længere. For jeg har tidligt påtaget mig et stort ansvar og blev voksen tidligt,” forklarer 23-årige Mathias Kring Niebuhr, som flyttede hjemmefra i en alder af blot 17 år.
Han har også være med til at stifte Regnbuenetværket i Socialdemokratiet 2019 sammen med blandt andet tidligere ligestillingsminister Mogens Jensen.
Rundt om i Europa, blandt andet Polen og seneste Italien, tilbageruller man LGBT+ personers rettigheder. Det har fået Mathias Kring til at involvere sig i EU-politik, og han er også kandidat for Socialdemokratiet til EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024.
Se også: LGBT+ i provinsen