Site icon Out & About

Kulturminister: Barbie film fremmer homoseksualitet

Ryan Gosling spiller Ken i den nye film om Barbie. Det er instruktøren Greta, der har haft den umulige opgave at skabe en film, der er andet end en timelang reklamefilm for den kendte plastik-dukke.
Foto: Warner Bros Pictures

Libanons kulturminister vil have den nye Barbie film forbudt. Den både fremmer homoseksualitet og undergraver landets værdier knyttet til tro og moral.

Den nye Barbie film med Ryan Gosling og Margot Robbie  i hovedrollerne går for tiden sin sejrsgang i biografer verden over. I Libanon er landets kulturminister dog knap så begejstret for den ”lyserøde” film. Han vil nemlig gerne have filmen helt forbudt, da han mener den fremmer homoseksualitet.

Derfor har kulturminister Mohammad Mortada bedt Libanons Generelle Sikkerhedsråd om at sørge for, at filmen ikke kan vises i landets biografer. I Libanon er det nemlig Sikkerhedsrådet, der afgør, hvad der skal censureres.

Kulturministeren bakkes op af den meget magtfulde shiamuslimske milits Hizbollah. Her har militsens leder Sayyed Hassan Nasrallah gennem længere tid skruet op for retorikken mod landets LGBT+ grupperinger. De udgør nemlig ifølge Nasrallah en overhængende trussel for Libanon.

Barbie filmen, der den 20. juli havde dansk biografpremiere, er en farvestrålende komedie baseret på den ultrapopulære Mattel-dukke. Filmen fik en overvejende positiv medfart hos anmelderne.

Læs mere om den nye Barbie- film her.

Læs også: Podcast: Foretrækker foreningslivet frem for barerne

Exit mobile version