Socialdemokratiets ligestillings- og LGBTQ-ordfører, Trine Bramsen, har selv valgt at være alenemor til datteren Ingrid på fem år.
Retten til at enlige kvinder og lesbiske kan få hjælp til at få børn, ved Trine Bramsen i høj grad skyldes den store og intensive kamp, som især LGBT-miljøet førte tilbage fra 1997 og næsten ti år frem, før et flertal i Folketinget endelig gav enlige og lesbiskes ret til kunstig befrugtning.
”Jeg er meget bevidst om, at jeg i dag nyder godt af rettigheder, som andre før mig har kæmpet for. Rettigheder er heller ikke noget, som bare kommer af sig selv eller af ord og en masse skåltaler. Der kommer kun fremskridt, hvis nogen tør stå frem og tør kæmpe for flere rettigheder,” understreger Trine Bramsen.
Hun fortæller, at det at kæmpe for rettighedsspørgsmålet og skabe bedre vilkår for LGBT-personer, for eksempel transkønnede, ikke får en til at ryge højest op på popularitetsbarometeret i befolkningen eller for den sags skyld i Folketinget.
”Det er egentligt lidt underligt, for det at skabe flere rettigheder og at være med til at rykke samfundet i en mere progressiv retning burde jo være den mest fornemmeste sag som politiker. For mig er det også underordnet, om jeg er den mest populæreste eller ej. Jeg er vant til, at folk har kaldt mig lidt af hvert, det tager jeg mig ikke af. Jeg er ikke i politik, fordi jeg skal være den smukkeste eller mest populæreste. Jeg er her for at skabe resultater og gøre vilkår for mennesker bedre, heriblandt LGBT-personer,” fortæller Trine Bramsen og fortsætter:
”Når vi ser tilbage på de rettigheder, som LGBT-personer har fået siden det registreret partnerskab i 1989, så roser de fleste partier dem. Men det er Socialdemokratiet, der i høj grad har været med til at sørge for, at de blev til virkelighed, blandt andet at bøsser og lesbiske kunne gifte sig i 2012. Mange af rettighederne har de borgerlige partier stemt imod. Så det er vigtigt, at der er nogen, som ikke er bange for at gå forrest og kæmpe for bedre LGBT-rettigheder, og det er jeg.”
Lige nu er hun med i forhandlinger om medfaderskab for regnbuefamilier.
”Vi anerkender i samfundet, at der er børn som har flere fædre. Men de mangler rettigheder rent lovgivningsmæssigt. At give fædrene rettigheder juridisk, for eksempel i forhold til barsel og andre rettigheder, ser vi på lige nu. Jeg håber, at vi hurtigt kan blive enige om det,” lyder det optimistisk fra Trine Bramsen.
Hun medgiver, at de tre regeringspartier har forskellige syn på, hvordan der opnås større ligestilling i samfundet, for eksempel i spørgsmålet om større kvindelig repræsentation i virksomhedernes bestyrelser.
”Vi tror i Socialdemokratiet på, at vi skal have ændret på strukturen i samfundet, altså lovgivningen, og at det vil være med til at påvirke holdningen i samfundet i en mere tolerant retning. Det synes jeg blandt andet indførelsen af homoægteskaber i 2012 har vist. Så vi er fortalere for, at vi skal have ændringer rent politisk af lovgivningens vej, hvor de borgerlige partier mere er fortalere for frivillige løsninger. Jeg synes, at vores erfaringer viser, at det er ændringer af lovgivning, der har været med til at ændre tingene, og at LGBT-personer har fået flere rettigheder,” understreger Trine Bramsen.
Hendes gode ven Jonas og hans mand Mogens har sammen fået sønnen Leo. Det har været med til at åbne øjnene for Trine Bramsen.
”Det betyder selvfølgelig noget, at jeg selv kender nogen, som tilhører LGBT-miljøet. Jeg vidste, at Jonas gerne ville giftes med Mogens, men det var tidligere ikke muligt. Det er også derfor, at jeg stemte for homoseksuelle ægteskaber, da jeg kom ind i Folketinget og var en varm fortaler for det,” fortæller Trine Bramsen i podcasten Regnbueland.
Læs også: Bøsse med forsinkelse