Foto: Maria Lomholdt
Jonas Haase er 24 år og læser til statskundskab på Aarhus Universitet. Han er dog født og vokset op i Aabenraa, hvor han også har siddet i byrådet.
Da han var 13 år, traf han en beslutning, som ændrede hans tilværelse. Han besluttede sig for at springe ud som bøsse.
”Jeg troede i lang tid, at jeg var underlig, for jeg passede bare ikke ind og var ikke som mine venner. Jeg prøvede dog at være ligesom drengene og kyssede med piger. For i mine øjne det var det, andre gjorde – det normale. Jeg tænkte: ’Hvorfor synes jeg ikke, det er lige så spændende som de andre drenge?’” fortæller Jonas Haase til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
De andre lagde også mærke til ham, og allerede i folkeskolen, var der nogle, der sagde til Jonas, at han var bøsse.
”Jeg tænkte bare, som det jo også var: ’Det er mobning.’ Jeg begyndte dog lidt efter lidt at sætte brikkerne sammen og tænkte: ’Måske passer det, hvad de siger om, jeg er bøsse’,” siger han med et smil.
Frygtede det værste, fik opbakning
Men han tog som nævnt beslutningen om at springe ud som bøsse og startede med at fortælle det til sine nærmeste veninder. Den allersidste der fik det at vide, var hans far.
”Det var meget svært for mig at skulle tale med min far om, at jeg var til fyre. Sådan tror jeg, at rigtig mange drenge – og for den sags skyld mænd – også har det. Samtalen startede med, at jeg begyndte at græde, for jeg var bange for, hvad der kunne ske og tænkte: ’Jeg bliver nok smidt ud og skuffer min far, fordi jeg ikke fører familien videre. Samtalen foregik over telefonen, jeg havde nemlig ikke modet til at fortælle ham det ansigt til ansigt,” husker Jonas Haase.
Han måtte dog erkende, at han tog grueligt fejl af sin far.
”Efter vi havde talt sammen, sagde han: ’Jeg tager min bil og møder dig om 20 minutter.’ Vi spiste sammen på en restaurant, og alt var, som det plejede at være. Den frygt jeg havde for, hvordan han ville reagere, var noget, som jeg havde bygget op i mit hoved. Jeg tror, man som ung har nogle skrækscenarier i sit hoved. Det siger en del om, hvordan man tror, der bliver set på det at være homoseksuel. Jeg tror også, at der er rigtig mange, der går derude, som ikke er sprunget ud endnu. De frygter, at andre vil reagere negativt, hvis de fortæller, de er bøsse, blandt andet fordi det ofte bliver brugt som skældsord,” mener Jonas Haase.
Brug for lokale LGBT+ mødesteder
Det var godt for ham, at han kunne tale med sine forældre om, at han var bøsse, og de viste ham forståelse og kunne give gode råd. Men han følte alligevel ikke, at de helt vidste, hvad det var, at han gik igennem.
”Jeg havde brug for ligesindede, som jeg kunne genkende mig selv i. Jeg tror, at det nærmeste mødested for LGBT+-personer var i Kolding. Jeg skulle i hvert fald med en bus i en time før, jeg kunne møde nogle ligesindede,” husker Jonas Haase.
På et tidspunkt tog han derfor til København og besøgte LGBT Danmark.
”Her mødte jeg endelig nogen, der var ligesom mig selv, og det var helt fantastisk. Jeg havde gået helt alene med, at jeg var bøsse, og nu mødte jeg pludselig andre, som havde oplevet noget af det samme som mig selv, og som havde de samme problemer. Men jeg tænkte også, at hvis jeg skulle tage hele vejen til København for at være sammen med ligesindede og ikke føle mig som den eneste bøsse i verden, så var der noget galt. For hvis jeg ikke en gang kunne føle mig hjemme, der hvor jeg bor og kommer fra, Aabenraa, det kan simpelthen ikke passe. Sønderjylland er et stort område, men det bliver bare helt glemt. Der bor mange her, som ikke tør springe ud som LGBT+-person, eller som ikke en gang overhovedet tør tænke tanken, fordi de har ikke noget at tale med det om,” forklarer Jonas Haase.
Aura, et fællesskab for unge LGBT’er
Men han oplevede, at LGBT Danmark tog ham alvorligt, og de har været med til at oprette Aura, et fællesskab for LGBT+-personer op til 18 år. Et fællesskab, som har spredt sig til hele Danmark.
”Vi har også fået en afdeling af Aura i Aabenraa, og det er fuldstændig fantastisk. Jeg har nemlig kunnet helt konkret, hvilket forskel det har gjort,” fortæller Jonas Haase og fortsætter:
”Der var unge, som holdt det hemmeligt, at de kom i gruppen, for de endnu ikke var sprunget ud. De havde fortalt deres forældre, at de bare skulle mødes med nogle venner. Der var også en ung fyr, som havde fortalt sine forældre, han var bøsse, og som nu manglede at møde ligesindede – på samme måde, som jeg selv havde gjort det. Det gjorde et meget stort indtryk på mig at høre disse historier, og jeg tænkte: ’Hvad nu, hvis der ikke havde været det her tilbud som Aura, hvor man kunne møde andre LGBT+ personer?’”
Byrådskandidat i Aabenraa
Han havde selv savnet det – og var klar over, at andre unge LGBT+ personer også manglede et mødested i byen, hvor man kunne møde ligesindede. Det var i høj grad med til, at han besluttede sig for at kæmpe for bedre vilkår for LGBT+ personer i Aabenraa.
”Jeg ville gerne gøre en forskel for andre, og helt konkret oplevede jeg en uretfærdighed, jeg gerne ville være med til at gøre noget ved. Og jeg kunne se, at der manglede nogen, der var med til at tage den kamp – ligesom jeg selv havde manglet nogen, der hjalp mig,” forklarer Jonas Haase.
Men han var godt klar over, at hvis han stillede op til byrådet i Aabenraa og ville gøre sig håb om at blive valgt, så kunne han ikke kun nøjes med at tale om LGBT+-politik. Det var gruppen af LGBT+-personer trods alt for lille til i kommunen.
”Jeg begyndte derfor også at tale om andre lokalpolitiske emner og prøvede helt bevidst på at fjerne fokus fra, at jeg kun var en LGBT-kandidat. Det var fint at tale om LGBT+-politik, og det gjorde jeg også. Men det var vigtigt for mig, at jeg ikke kun skulle vælges på baggrund af min homoseksualitet, men fordi jeg rent faktisk havde nogle politiske holdninger, som var noget værd,” understreger Jonas Haase.
Imod hans eget ønske var det alligevel det, at han var bøsse, der kom til at fylde mest i valgkampen i 2017.
”Det udviklede sig hurtigt til at handle om min homoseksualitet. Der var nemlig nogen, der kom med negative kommentarer om det. Det kom til at fylde meget i valgkampen, at jeg var en homoseksuel kandidat, selv om at jeg beskæftigede mig med andre vigtige politiske temaer, for eksempel om at være ung i politik. Jeg følte nemlig, at jeg var en slags dobbelt minoritet. Forstået på den måde, at jeg var både ung og homoseksuel. Efter hvad jeg vidste, var jeg den eneste homoseksuelle kandidat, der stillede op til kommunevalget, og i byrådet var gennemsnitsalderen på cirka 55 år,” fortæller Jonas Haase.
Hans valgplakat blev brændt af
Under valgkampen i Aabenraa i 2017 modtog Jonas Haase en video, hvor hans valgplakat blev brændt af, og hvor nogen råbte: ”Så er der ild i bøssen”. Selv om han havde gjort alt for at få sin valgkamp til at handle om andet end sin homoseksualitet, endte det med at være i fokus.
”Jeg sagde til mig selv: ’Det kan ikke passe, at jeg skal begrænses i at kunne stille op og tale om politik, bare fordi jeg er homoseksuel.’ Jeg følte mig reduceret til intet andet end min seksualitet. Og der var åbenbart nogen, som ikke mente, at jeg skulle have lov til at stille op, fordi jeg var bøsse. Selv om jeg blevet føler mig helt nede, opdagede jeg også, hvor meget støtte jeg fik. At der var rigtig mange mennesker, som ville mig det godt. Og det er dem, jeg skal fylde mine tanker med,” lyder det fra Jonas Haase.
Medlem af byrådet
Valget af ham til byrådet tog han som et tegn på, at byens borgere gerne vil rumme og acceptere LGBT+-personer. Han var også med til at få Aabenraa kommune til at arbejde mere med inklusion, blandt andet af LGBT+-personer.
”Nogle sagde, at de ikke før havde set, at byrådet arbejdede med inklusion af LGBT+ personer og med at skabe bedre muligheder for unge. Men det var positive indstillet overfor at gøre det.
For mig hænger LGBT-dagsordenen og det at have fokus på unge også rigtigt godt sammen. Jeg havde for eksempel et særligt fokus på unge LGBT+-personer, som stod foran at skulle springe ud som bøsser, mens de gik i folkeskolen. Jeg var optaget af, hvordan vi kunne støtte og hjælpe dem, der måske var særligt udfordret, fordi de boede i mindre lokalområder, hvor man ofte ikke rigtig taler om det med at være bøsse”, fortæller Jonas Haase. Heller ikke i undervisningen folkeskolen fylder homoseksualitet ret meget.
”I slutningen af min byrådsperiode var jeg med til at arrangere en pride i Aabenraa. Det var en slags kulmination på det arbejde, som jeg havde været med til at sætte i gang. Det var fantastisk at se den udvikling, der var sket i kommunen. Det at vi arbejdede med større rummelighed gjorde også, at nogen flyttede fra København til Aabenraa,” husker Jonas Haase.
Optages på universitet og flytter til Århus
På et tidspunkt skulle han i gang med at tage en uddannelse. Da han blev optaget på statskundskab på Aarhus Universitet, kunne han ikke genopstille til endnu en periode i byrådet i Aabenraa, men satte i stedet kursen mod smilets by.
I studiemiljøet på universitetet oplever han for første gang i sit liv, at de andre medstuderende er ligeglade med hans seksualitet.
”Jeg har aldrig før set et miljø, der er så åbent og mangfoldigt som her på universitetet. Det er virkelig kommet bag på mig. Der er ikke nogen, der kommenterer min seksualitet, og hvem jeg er. Og det at være bøsse er ikke noget, som jeg behøver at forklare og tale om, for det er en selvfølge, at man er, som man nu er,” lyder det med stor begejstring i stemmen fra Jonas Hasse.