Foto: Michael Maximillian Hermansen
Lars Henriksen har kendt Marcel de Sade gennem 30 år, og er bogaktuel med bogen om Maquisens liv. Hvordan de blev venner, nævnes ikke i bogen, og det er ellers en ganske interessant historie.
De fleste kender 47-årige Lars Henriksen som forperson i Copenhagen Pride, men at han også har et nært venskab med Marquis Marcel de Sade, er de færreste kendt. Sammen med kollegaen Thomas Kim Rasmussen har Lars Henriksen netop udgivet en bog om Marcel de Sades liv, som du kan læse anmeldelsen af her.
Faldt for den sorte Frieser
– Hvordan mødte du Marcel de Sade?
”I 1990 var jeg 19, og tjenestegørende ved Gardehusarregimentet, og delte tjansen som pauker med Brovst.
– Det er den mest pompøse af rytterne, ham der rider forrest, og buldrer løs på trommerne…?
”Ja præcis,” bekræfter Lars Henriksen grinende inden han fortsætter.
”Jeg deltog senere i et stort arrangement, hvor gardehusarerne gav opvisning. En dag kom Marcel med sine to små piger på to og tre år for at se på hestene. Jeg vidste godt, hvem han var, og syntes, han var en interessant karakter. Han faldt fuldstændig for min sorte Frieser, og pigerne kom op på nakken af den, og blev fotograferet”, fortæller Lars Henriksen om sit første møde med Marcel de Sade.
Fornem middagsinvitation
Senere fulgte en fornem invitation med guldtryk på tykt papir og svungen håndskrift til middag i marquisatet på Frederiksberg Allé.
”Jeg var noget duperet, og den dag middagen fandt sted, kom jeg ind i denne kæmpe lejlighed. Jeg kom direkte ind i musiksalon, som var kæmpestor og helt fantastisk, som man ellers kun ser på slotsbesøg”, fortæller Lars Henriksen levende om sit første besøg i sit senere hjem.
Middagen blev indtaget i spisestuen med blik ned gennem de mange fine stuer en suite i den 12-værelses store lejlighed.
”Vi havde det simpelthen så hyggeligt, for vi havde mange sammenfaldende interesser som heste, opera, ballet, bøger og teater og så videre. Da klokken blev 23, skulle Marcel på arbejde, for på det tidspunkt arbejdede han stadig i hjemmeplejen, og havde nattevagt. I mellemtiden kom hans frue hjem, som havde haft aftenvagt på et andet plejehjem.”
”Jeg endte med at sidde og tale med Inge til klokken 4 om morgenen, og da jeg gik derfra, var det med en nøgle til lejligheden i lommen, og et værelse i nordfløjen.”
Lars Henriksen boede i alt syv år hos Marcel de Sade af to omgange.
Tillid giver oplevelser
Gennem årene er venskabet vokset, og Lars Henriksen fremhæver Marcel de Sade som et sødt og imødekommende menneske, der har lært ham meget omkring det at have tillid til andre mennesker.
”Når man viser tillid, så lever folk ofte op til det. Min indgang til hjemmet var jo også en enorm tillidserklæring, og det har jeg selv forsøgt at praktisere, for det er et enormt smukt træk, og man får mange flere gode end dårlige oplevelser.
At turde skille sig ud
– Marcel de Sade har en meget flamboyant fremtoning, og kan bære at skille sig ud. Det gør du også med din Schnurrbart og farverige jakker, er det noget, du har fra ham?
”Jeg har aldrig været bange for at skille mig ud, men jeg tror, at det mest afgørende for både Marcel og jeg er, at jeg jo ikke kunne være ham, og han ikke kunne være mig. Det handler om at finde den fremtoning eller persona, som stemmer overens med én selv, så det ikke bliver noget gemacht, men noget der i virkeligheden passer med den person man er. Det har Marcel formået. Han ville jo ikke, kunne leve som marquisen uden at være marquisen i de 60 år som han har gjort. Det er jo hele hans personlighed og liv, hele hans verdensopfattelse. De ting han går op i, hører ikke til et moderne liv. Det har han valgt, og det har nogle gange kostet, og andre gange har det beriget.”
Læs også: Marquis de Sade raser mod Ekstra Bladet