Site icon Out & About

Gratis HPV-Vaccine

HPV-vaccinationsprogram.
Foto: Modelfoto

Unge mænd, der har sex med mænd, og unge transkvinder mellem 18-25 år kan nu få en gratis HPV-vaccination i Checkpoint, AIDS-Fondets test og rådgivningsklinikker i Aarhus og København.

Vaccinationen er gratis og beskytter mod forskellige slags HPV-virus, der blandt andet kan give kondylomer (kønsvorter) og i nogle tilfælde føre til peniskræft, analkræft og kræft i svælget.

”Mange i målgruppen kender allerede Checkpoint, fordi de kommer her for at tale forebyggelse og blive testet for hiv og andre sexsygdomme. Derfor er det naturligt, at det også er her, man kommer og bliver vaccineret,” udtaler Thomas Hübertz, der er chefkonsulent i Checkpoint.

”HPV er ret smitsomt, og det er ikke altid nok at bruge kondom for at beskytte sig. Samtidig kan vi se fra undersøgelser, at mænd, der har sex med mænd, har 40 gange større risiko for at udvikle kræft som følge af HPV. Det vil vi gerne være med til at forebygge ved at tilbyde gratis vaccination,” tilføjer Thomas Hübertz.

Del af finansloven

Pengene til det nye vaccinationsprogram kommer fra finansloven, hvor der er afsat penge til en to-årig indsats, som skal samle op og sikre HPV-vaccination til 18- til 25-årige transkvinder og mænd, der er til mænd.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er noget, vi har arbejdet politisk på længe. Derfor er vi også glade for, at der er kommet et catch up-program, så flere mænd, der er til mænd, har mulighed for at blive vaccineret,” fortæller Thomas Hübertz.

Tilbuddet gælder frem til 31. december 2021.

 

MÅLGRUPPEN:

Checkpoint er med i en særlig indsats med gratis HPV-vaccination til 18 til 25-årige, som er:

FAKTA:

Læs også: Regeringen vil vaccinere drenge mod HPV

Se også: HPV vaccination til drenge der er til drenge

Exit mobile version