Site icon Out & About

Effektfuld Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater

Danmarkspremiere på Charlie og chokoladefabrikken på Aarhus Teater .       Foto: Emilia Therese

 

Den 6. maj var en mærkedag for dansk teater, for her måtte teatrene åbne igen.

Hos Aarhus Teater har dagen hele tinden været noget særligt, for netop denne dag skulle der være Danmarkspremiere på forestillingen Charlie og Chokoladefabrikken.

Teateret genåbner med et udstyrsstykke uden lige. Hele huset og dets afdelinger har været i sving og der er effekter her, der og alle vegne. Teatermagi for alle pengene.  Vi møder den fattige dreng Charlie, der er så fattig at der kun er råd til at han får chokolade en gang om året, på hans fødselsdag. Det skal naturligvis være fra Willy Wonka, for Charlie er besat af hans univers. Han vil selv lave slik og opfinde. Byens store chokoladefabrik har haft sin storhedstid, men er nu blevet et lukket sted, hvor ingen rigtig ved hvad der foregår. Eller som Charlie får det sagt: En af chokoladehistoriens største mysterier. Fabrikken udlodder pludselig en konkurrence om et helt særligt besøg på Willy Wonkas vidunderlige chokoladefabrik. I fem chokoladebarer har han gemt en guldbillet, der hver giver ét barn adgang til hans fabrik. Da Charlie vinder en af guldbilletterne, er det en drøm, der går i opfyldelse.

Fantasien længe leve

Musicalen hylder fantasien og den får man leveret i de storslåede effekter, kostumer og scenografiske virkemidler. Kreativiteten driver ned af vægende og har tydeligt været stor. Der er gang i drejescener, tæpper der køre op og ned, skiftes og forsvinder/hives ned, skærme, en fjernstyret bil, store dansende egern med rødlysende øjne, en pige, hvis krop, som pustes op og ender som en stor badebold, flyvende elevator, tegnende læserlys… for bare at nævne en brøkdel. Vi får kort fortalt stort set alt hvad hjertet kan begære. Man får helt sved på banen af at tænke på dem der backstage skal afvikle og holde styr på det hele.

Vi har hungret efter teater live i denne tid, nu får vi det. Det er en fornøjelse at se, men det hele, og en selv, bliver en smule overloadet, det bliver faktisk lidt for meget.

Lige så skønt og god energi det hele giver, så gør det også at det kan komme til at fremstå fragmenteret, fordi man hele tiden skal forholde sig til de mange effekter og gimmicks, og ikke historien. Bevares handlingen er ikke den største, men man får ikke helt nuancerne med, f.eks. de lidt mere mørkesider af Villy Vonkas sind og univers. Dybden drukner lidt i humoren og de mange effekter. Lidt mere kontrast ønskes. Humoren er en af forestillingens store styrker, den bliver flittig brugt og man griner af de mange humoristiske optrin og mangfoldige karakter. Karikerede lige til stregen.

Musik skal der til

Musicalen Charlie og Chokoladefabrikken indeholder ikke de store smashhits og masser af syng-med omkvæd. Det er fortællende sange og de stritter lidt i mange forskellige retninger. I forestillingen bruges både sange fra filmudgaven og den oprindelige musical. Så her bliver det også lidt blandet. Musikken og sangene leveres dog sikkert og præcis. Alle gør hvad de kan og skal. Instruktør Rune David Grue og det øvrige kreative team får skabt det ene humoristiske setup og tema efter det andet, f.eks. til de forskellige sange, og alt bliver leveret med stor glimt i øjet og charme. Alle virkemidler tages i brug. Hele vejen rundt er ensemblet på med livlig sprudlende smittende energi.

Alligevel sker det at det hele bliver lidt for trægt. Fortællingen er tydelig i sine brede streger, men forvirret i detaljer og dens mindre øjeblikke. Handlingsmæssigt går flov og forestilling til tider i stå og forlader sig lidt for meget på kulissernes og karakterernes charme. Igen en smule fragmenteret og faktisk en smule for langt. Hele første akt sidder man og venter på Willy Vonka, og lige til slut kommer han endelig til syne. Han gør sin entre og så er det ellers ham der skal tage styringen. Det gør Simon Mathew, han charmere, synger herligt og fylder karakteren ud.

Som skrevet levere hele castet, men vi kommer ikke udenom også at nævne 40 års jubilaren, som også på premiereaften blev hyldet efter, Anders Baggesen. Han spiller rollen som Bedstefar Joe og det gør han med sin sædvanlige ægthed, naturlighed og nærvær. Han er med til at man kan mærke historien. Bertram Lyng Engelsted Jarkilde, spillede denne dag rollen som Charlie og han levere en gæv og sikker præsentation.

Der er med andre ord ikke noget galt med opsætningen, det er faktisk nok selve manuskriptet og handlingen der ikke 100 procent kan bære. Det bliver ikke så flydende, men vi underholdes og smilet er på.

Genåbningsstemning

Man mærkede at folk trængte til at komme  i teateret. Der var en god stemning og selv om at Corona-restriktionerne egentligt foreskriver, at man skal blive siddende, kunne folk ikke lade være og måtte rejse sig til applaus. Det samme gjorde sig gældende, da publikum hyldede Anders Baggesen.

Jeg vil gerne give fire store stjerner, men der kommer faktisk en ekstra. Forestillinger og teatret er en del af deres tid. Lige har og nu, vil vi se lyset, masser af positivitet og har brug for den store teatermagi, selvom det måske bliver lidt for meget, så gør det så godt inde i og var en sand fornøjelse at få lov til at mærke. Det kan noget særligt. Tak for det, og derfor bliver i sidste ende til fem stjerner.

Længe leve teateret. God energi og fri fantasi til alle. Husk at spise chokolade til.

 

Fakta:

 Danmarkspremiere,

Aarhus Teater – Store Scene,

  1. 6. maj – 13. juni 2021

+ 4 ekstraforestillinger 10/5 / 30/5 1/6 & 6/6.

 

DET KREATIVE TEAM

Roald Dahl (Forfatter), David Greig (Manuskript), Marc Shaiman (Musik), Rune David Grue (Iscenesættelse), Roine Söderlundh (Koreograf).

MEDVIRKENDE AARHUS TEATER

Simon Mathew, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde / Oskar Duvier Mehlbye, Anders Baggesen, Mette Klakstein Wiberg, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Christian Collenburg m.fl.

Mere Info og biletter finder du her.

Læs også: Guide: Teatrene genåbner

Exit mobile version