Site icon Out & About

Dansk film nomineret til tre Oscars

Kasper og Amir i køkkenet i Jonas Poher Rasmussens oscarnominerede dokumentarfilm “Flugt”.        Illustration Sun Creature Studios

Den danske dokumentarfilm ”Flugt” er helt historisk nomineret i hele tre kategorier. En film, der også fik Out & Abouts anmelder til at uddele topkarakterer.

Den danske dokumentarfilm ‘Flugt’ er blevet nomineret i ikke mindre end tre kategorier når årets Oscar-statuetter skal uddeles den 27. marts i Los Angeles. Her kan filmen høste mere velfortjent hæder for bedste internationale film, bedste dokumentarfilm og bedste animationsfilm.

‘Flugt’ har også modtaget to nomineringer til de britiske BAFTA-priser. Tidligere vandt filmen Nordisk Råds Filmpris 2021 og høstede to priser ved European Film Awards i december for henholdsvis bedste dokumentar og bedste animation.

Jonas Poher Rasmussens film ‘Flugt’ handler om vennen Amin og hans rejse mod sikkerhed for 25 år siden fra Afghanistan til Danmark. Her finder han pladsen til at være den han er og kan endelig springe ud som homoseksuel.

Amin har fra sin barndom været bevidst om, at han nok var anderledes. Han kunne lide musik og at danse og tage anderledes tøj på. Det var der plads til i hans hjem. Men ude i samfundet fandtes hans type ikke.

Læs også: Flugt – baseret på virkelige hændelser

Se hvilke film der ellers er nomineret.

Exit mobile version