Den østrigske grand prix-drag Conchita Wurst måtte en tur på politistationen i Düsseldorf, da han ikke var enig i de tyske corona adgangsrestriktioner.
Conchita Wurst, der vandt Eurovision i København i 2014 blev stoppet i transitområdet i lufthavnen og blev bedt om at gå til politivagten.
På grund af de tyske corona adgangsrestriktioner ville paskontrollen ikke lade Conchita og hans ledsager komme ind i landet. På trods af en ansættelseskontrakt med den tyske tv-station ProSieben, hvor grand prix vinderen skulle optræde live i det ultra populære tv-show ”The Masked Singer”, var der ingen nåde fra ordensmagten.
Sangerens kontrakt kunne kun betegnes som et engangsengagement, og derfor kunne sangeren ikke betragtes som pendler. Et stempel, der ellers havde givet adgang til Tyskland.
Conchita mente i første omgang, det var en forkert og alt for snæver udlægning. Men efter et kort ophold på en politistation, havde Conchita ændret holdning, da udgangen ellers havde været et ophold i en af byens arresthuse.
Læs også: Conchita gæster Dansk Melodi Grand Prix