Den danske drag queen Betty Bitschlap disker op med singlen ”Bro Job” og en tilhørende underholdende og fræk video.
Danmarks eneste musikudgivende drag queen, Betty Bitschlap har netop sendt singlen ”Bro Job” med tilhørende video på gaden. Betty der lige nu er super aktuel i TV-showet, Queen of the Universe på Paramount+. Her er Betty udvalgt som den eneste skandinaviske deltager blandt tusindvis af ansøgere. Traditionelt mimer de fleste drag queens, men i dette show, der er produceret af ingen mindre end RuPaul, er det den ægte vare.
”Bro Job” er en supercatchy synth-popsang og singlen er samtidig forløberen for en kommende debut-EP, som udkommer i løbet af næste år.
Sammen med singlen udsender Betty en flot, underholdende og fræk musikvideo, der helt sikkert vil vække opsigt.
“Jeg vil gerne vise, at det her i 2021 ikke er forbeholdt ét køn at være en sexkilling. Samtidig vil jeg også gerne slå et slag for at ingen skal føle, at de bør holde igen. Show what you got og vær stolt af det!”, fortæller Betty om sin nye video.
Betty elsker at blande sig i og nuancere den igangværende kønsdebat. Hun vil bidrage til den queer-repræsentation, hun selv har manglet i populærkulturen.
“Jeg vil gerne vise alle kreative og ambitiøse queer børn og unge, at ALT er muligt. Vi skylder os selv at leve op til vores potentiale”, lyder det fra den danske drag queen.
”Bro Job” er indspillet i de legendariske Tambourine Studios i Malmø og produceret af den unge og up-and-coming svenske producer Lucas Gullbing.
Meget mere om Betty finder du her .
Læs også: Betty Bitschlap griber efter titlen