Foto: Anne Mie Dreves
Annemette Vedel Augustesen og Lars Henriksen har oplevet politivold i Istanbul, men også helhjertet opbakning i Madrid. Nu er de klar til Copenhagen Pride.
I slutningen af juni var 12 danskere i Istanbul, som privatpersoner, men koordineret af Copenhagen Pride.
Formålet var at støtte op om priden i en by, hvor myndighederne gennem de senere år har strammet grebet omkring LGBTQ-miljøet.
I år havde politiet forbudt pride-paraden med det argument, at de ikke kunne garantere paradedeltagernes sikkerhed. Alligevel var det netop politiet, som angreb pride-deltagerne med tåregas og gummikugler, da Istanbul Pride valgte alligevel at gennemføre paraden.
Foto: TV2 / Screendump
Hårdhændet politi
Under politiets angreb på Istanbul Pride blev en af aktivisterne fra København, Annemette Vedel Augustesen, taget af politiet.
”Jeg så ud af øjenkrogene, at der kom politifolk løbende, så jeg var forberedt på, at de ville tage mig,” fortæller Annemette Vedel Augustesen til Out & About.
”Jeg blev sat op i en bus og kropsviseret, og de tog min telefon. I bussen måtte vi ikke læne os tilbage i sæderne, og en pige kom op at slås med betjentene. Men jeg var ikke udsat for vold eller noget af den art. Det værste var, at de tog mit pas, og at jeg aldrig kunne se det, i modsætning til de andres ID-kort.”
Foto: TV2 / screendump
Tilbageholdt otte timer
Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen var også med i Istanbul.
”Jeg har personligt en regel om, at jeg deltager i mindst en problematisk pride hvert år, og da Istanbul Pride blev forbudt sidste år, valgte jeg at fokusere på Istanbul her i 2017,” siger Lars Henriksen.
Han understreger, at både han og andre fra Copenhagen Pride betaler sådanne rejseomkostninger af egen lomme, at ingen aktivister presses til at tage med, og at det danske udenrigsministerium var briefet på forhånd med navne på de danske deltagere ved Istanbul Pride.
”Da Annemette blev anholdt, satte vi Istanbul Prides advokater på sagen, og jeg ringede til Udenrigsministeriet, som pressede på over for politiet i Istanbul for at få hende frigivet,” fortæller Lars Henriksen.
Annemette Vedel Augustesen var tilbageholdt af Istanbuls politi i otte timer.
”Der er ingen tvivl om, at det handler om chikane og at gøre folk bekymrede,” siger Lars Henriksen.
”Jeg var ret god til at holde fatningen, selv om jeg ikke kunne forstå, hvad de sagde – og de kunne ikke forstå, hvad jeg sagde,” siger Annemette Vedel Augustesen.
Foto: WorldPride / PR
Stor kontrast til Madrid
Efter Istanbul Pride tog Annemette Vedel Augustesen, Lars Henriksen og flere andre aktivister fra Copenhagen Pride videre til WorldPride i Madrid, hvor de spanske myndigheder bakkede helhjertet op om priden.
”Der beskyttede politiet paraden på den måde, som man beskytter borgernes demokratiske rettigheder i alle ordentlige lande,” siger Lars Henriksen.
”Priden i Madrid var en stor kontrast i forhold til Istanbul. Der var regnbueflag i de fleste butikker, og store selskaber flagede også med regnbueflag. Det var dejligt at se,” siger Annemette Vedel Augustesen.
”Det var fantastisk at opleve hele Madrids opbakning til priden. Man havde virkelig fået byen til at forstå, at det var et fælles arrangement, som skulle vise verden Madrid som en åben, tolerant, accepterende og imødekommende by. Bystyret investerede sig selv fuldstændig, og det spanske senat stillede sig til rådighed for en interparlamentarisk høring for folkevalgte LGBTQ’ere fra hele verden,” siger Lars Henriksen.
”Der var et samfund, som stillede sig bag pride-bevægelsens værdier: Respekten for medmennesket og respekten for minoriteter. Alle mennesker har lige værdi, uanset de forskellige kategorier, som man kan putte folk i.”
450 frivillige i København
”Vi udvider vores menneskerettighedsprogram og har blandt andet Tyrkiets eneste folkevalgte LGBTQ-politiker, Sedef Çakmak, som en af hovedtalerne,” siger Lars Henriksen.
”Priden er for alle, men vi har to særlige fokuspunkter i år: Intersex-personers rettigheder og kvinder, der har sex med kvinder.”
Annemette Vedel Augustesen har været med i Copenhagen Pride i et års tid, og hun er med til at lave Pride Square og stå for de frivillige. I løbet af pride-ugen arbejder omkring 450 frivillige for, at Copenhagen Pride kan gennemføres – to tredjedele til Pride Square og en tredjedel til paraden.
”Jeg synes, det er helt vildt fedt at være med til at lave eventet og være med til at kæmpe for lige ret for alle mennesker,” siger Annemette Vedel Augustesen.
Foto: Brian Kjær Capkan
Vigtigt også Danmark
Også i Danmark er det vigtigt at holde pride, understreger de begge under interviewet.
”Vi har masser af eksempler på, at priden er nødvendig her i Danmark: Der er hatecrimes; der er nedladende sprogbrug i pressen og på gaden; 50 procent af danske arbejdstagere er ikke åbne på deres arbejdsplads, fordi de tror, det er karrierehæmmende,” siger Lars Henriksen.
”Som skolelærer oplever jeg, hvor svært det stadig er for unge mennesker at komme overens med det at være anderledes i et samfund, hvor vi ellers bryster os af, at man kan være så forskellig, som det skal være. Men det at skulle komme ud og fortælle, at man er anderledes end ens forældres eller venners forventninger, det er stadig en proces, som er svær for den enkelte,” forklarer han.
”Hver eneste gang, at vi går på gaden og viser positive LGBTQ-liv, og at vi er mange, så sidder der et eller andet sted en ung LGBTQ-person og tænker: ’Jeg er ikke alene. Der andre i den her verden, som er lige som mig og som står parat til at tage imod mig, hvis jeg kommer og beder om hjælp’.”
Foto: Pilu Ottosen
Anni Grimm-debatten
Et eksempel på nedladende sprogbrug kom i begyndelsen af juli, hvor en kommunal gruppeformand fra Dansk Folkeparti, Anni Grimm, langede ud efter regnbuemiljøet:
”Disse afvigere vil påtvinge mig og andre dels at overvære deres mere eller mindre provokerende seksuelle udfoldelser på åben gade eller på landsdækkende tv, dels stiller krav om, at jeg skal synes, at deres afvigertrang er ’normal’,” skrev Anni Grimm i et læserbrev i JydskeVestkysten.
Lederen af Copenhagen Pride glæder sig over reaktionerne på hendes læserbrev.
”Der vil altid være mennesker, som ikke ved bedre, og det er vigtigt, at de også har lov til at ytre sig,” siger Lars Henriksen.
”Men det er superpositivt at se den flodbølge af forsvar for os LGBTQ’ere. Det viser, hvordan vi har en enorm positiv tidsånd med os her i Danmark. Hun kommer til at stå meget isoleret og alene i sin kritik,” siger han.
”Jeg læste, at hun havde fået en skriftlig advarsel, men jeg synes, det må give anledning til en vis selvransagelse i Dansk Folkeparti. For det er jo ikke så længe siden, at Søren Krarup var i gang med en lignende tirade. Der er man nødt til at sige, at når man taler nedsættende om andre mennesker, så mener man noget nedsættende med det,” siger Lars Henriksen.
Læs også: Den politiske pride 2017