1. december har siden 1988 været World Aids Day. En dag, hvor vi alle står sammen og insisterer på at kampen mod hiv og aids stadig er relevant og vigtig.
Den store lystænding på Kultorvet i København er et af de arrangementer der er med til at gøre opmærksom på at der verden over stadig er mange hiv-smittede der kæmper mod både fordomme og diskrimination.
I år deltog H.K.H. Prinsesse Marie, der er protektor for AIDS-Fondet i den stemningsfulde lystænding, hvor også Prinsessen tændte lys.
Navnetæpper og Bodymapping
I Studenterhuset i Købermagergade i det Indre København viste en udstilling både navnetæpper og bodymapping.
Anne Marie Helger om Bodymaps og hendes lillebror Jens Helger der døde af AIDS i 1989, ved afsløringen af de nye Bodymaps fra 2022 i Studenterhuset på World Aids Day 2023. Video: Bert Svalebølle
Her afslørede Anne Marie Helger og Jens Peder Høeberg helt nye bodymaps lavet af unge flygtninge /indvandere og ti bodymaps lavet af AIDS-Fondets ungegruppe.
I modsætning til navnetæpper, der er lavet til minde om personer, der er døde af aids, så er bodymaps lavet af personer, der lever med hiv. I bodymappen fortæller de selv deres egen historie.
Julekoncert i Trinitatis Kirke
Traditionen tro indbyder AIDS-Fondet den 1. december til julekoncert i Trinitatis Kirke på World AIDS Day.
AIDS-Fondets Julekoncert er for mange også en stemningsfuld indledningen til julemåneden.
Som arrangør af koncerten havde operasanger Jens-Christian Wandt, som altid sammensat et yderst smukt program.
I år medvirkede blandt andet skuespiller og præsident for AIDS-Fondet Susse Wold, skuespiller Emil Blak Olsen, Queer Qhoir Qopenhagen & Ramona Macho, Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver.