
The Dog Stars er en visuelt overvældende science fiction-fortælling. I stedet for kedelige Zombie fælder fokuserer filmen i stedet på det smukke budskab om, at mennesker har brug for hinanden for at overleve.
Filmen er baseret på Peter Hellers populære roman af samme navn. Den foregår i en hård fremtid, hvor en farlig virus har udryddet det meste af menneskeheden. Her følger vi den unge pilot Hig (Jacob Elordi), som bor isoleret i en flyhangar med sin hund og den rå overlevelsesekspert Bangley (Josh Brolin). Da Hig pludselig fanger en mystisk stemme på sin radio, risikerer han alt og flyver ud i det ukendte for at finde håb.
Filmen er instrueret af en af filmhistoriens mest hyldede britiske instruktører nemlig Ridley Scott. At det er Scott, der har kastet sig over filmatiseringen af The Dog Stars er næppe tilfældigt. Han er vel nærmest berømt for sin evne til at opbygge store, detaljerede og visuelt imponerende verdener. Scott har tidligere skabt den banebrydende rum-gyser ”Alien” og Sci-Fi filmen ”The Bladerunner”. Men er også manden bag det historiske drama i ”Gladiator”.
I The Dog Stars udnytter Scott det øde landskab, hvor billederne er rå, smukke og perfekt indfanger den ensomme stemning.
Jacob Elordi leverer en dyb og sårbar præstation som Hig. Kontrasten mellem hans følsomhed og Josh Brolins hårde militær-facon skaber filmens bedste øjeblikke.
Forventer man en tætpakket actionfilm bliver man nok lidt skuffet. Selvfølgelig indeholder filmen også actionscener, men filmens fokus er, at mennesker har brug for hinanden for at overleve.
Jacob Elordi og LGBT+ koblingen
Hovedrollen som Hig spilles af australske Jacob Elordi, som i sin karriere har opbygget en meget stærk og rost forbindelse til LGBT+ miljøet gennem sine første roller. Elordi fik sit gennembrud i serien ”Euphoria” hvor han spiller den vrede og komplekse sportsstjerne Nate Jacobs, der kæmper med sin egen seksualitet og maskulinitet. I Euphoria spiller Elordi desuden sammen med den kendte transkønnede skuespiller Hunter Schafer. Netop Schafer har Elordi rost og støttet offentligt i forhold til trans-repræsentation i Hollywood.
I det historiske drama ”On Swift Horses” spiller Elordi en gambler i 1950´ernes USA, der overraskende forelsker sig i en anden mand.
Tjek traileren til the Dog Stars her:
The Dog Stars får dansk premiere 27. august over hele landet.
